:: antropologi.info ::

lagt ut 4.11.04, opprinnelig publisert i Ungdomsforskning 4/2003

Konflikt på gadeplan - når etnisk minoritetsungdom og politi mødes

Anthony Ansel-Henry (sosiolog) og Susanne Branner Jespersen (antropolog), Center for Ungdomsforskning



Center for Ungdomsforskning har offentliggjort en rapport om konflikter på gadeplan mellem unge fra de etniske minoriteter og politiet. Undersøgelsen foregik i Karlebo Kommune, hvor to af centerets medarbejdere igennem en periode på 3 måneder fulgte henholdsvis en gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk i området og det lokale politis arbejde.


Dette gav en unik og spændende mulighed for at se på konkrete situationer fra begge sider. Målet med projektet var at belyse konflikter på gadeplan - dvs. mødet mellem ordensmagten og etnisk minioritetsungdom - og se på, hvilke motivationer og faktorer der indgår i disse møder og påvirker deres udfald.


Daglige rutiner

Politiet og etniske minoritetsunge møder hinanden på nogle meget typiske måder. For det første møder de hinanden hele tiden på gader og stræder. For det andet kender de hinanden rigtig godt, men ved samtidig ikke altid helt, hvorfor ’modparten’ reagerer som de gør. For det tredje kan man groft sagt sige, at de opfatter sig selv og hinanden som i konstant konflikt.

Det vigtige at forstå er dog ikke de enkeltstående tilfælde af sammenstød, men at disse er del af en lang og vedvarende relation, der går i arv fra betjent til betjent og fra ung til ung, og som i høj grad bygger på negative opfattelser af og fordomme om hinanden. Det er altså i de daglige og rutineprægede møder, at konflikterne grundlægges og vedligeholdes.


Daglige irritationer danner grundlaget

Det var typisk i undersøgelsen, at den daglige omgang mellem de unge og politiet var præget af irritationer og verbale konflikter, for eksempel i forbindelse med politiets opretholdelse af ro og orden i de såkaldte ”urocentre”.

Det blev bl.a. bemærket at politiet ofte grundløst bad etniske minoritetsunge om at forlade et bestemt center i de unges nærområde. Ifølge politiet var de unges tilstedeværelse i centeret problemfyldt, og direkte årsag til at andre mennesker følte sig utrygge. De unge protesterede som oftest mod at gå andre steder hen, hvilket de pågældende betjente opfattede som en mangel på respekt for deres autoritet.

Hvorfor efterkommer de unge ikke bare politiets anvisninger uden yderligere diskussion? Ofte var de unge larmende - denne støjende opførsel kunne virke irriterende på forbipasserende. På den anden side havde de unge ikke gjort noget ulovligt, og de oplevede det derfor som om politiet kun var efter dem, fordi de ikke var ’rigtigt’ danske. De unge ville hellere have en bøde end bare at blive smidt væk, idet en bøde ville stadfæste at der var foregået noget ulovligt.

En overraskende pointe var, at de gentagne henvisninger til ’politivedtægten’ for de unge lød som noget politiet selv fandt på for at kunne bestemme over dem, og dermed som et bevis på at politiets indgriben var etnisk begrundet chikane.


Anerkendelse af autoritet

At de unge umiddelbart ikke anerkender politiets magt og autoritet ligger i naturlig forlængelse af lignende former for daglige møder. Politiet har af indlysende årsager (som en højere kriminalitetsstatistik blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk) et specielt fokus på disse unge som potentielt kriminelle, men for de unge, og især dem der ikke er på kant med loven, kommer politiet til at fremstå som uprofessionelt og upartisk.

Disse unge har en konstant fornemmelse af at deres rettigheder trædes under fode, også i tilfælde hvor det ikke nødvendigvis sker. De unge stoler ganske simpelt ikke på politiets objektivitet.

Et eksempel her er, at de unge aldrig skriver under på papirer hos politiet, fordi de er overbeviste om at betjente kunne finde på at tilføje noget og bruge dem mod dem i en eventuel retssag. På denne baggrund kunne være givtigt i højere grad at oplyse unge fra de etniske minoriteter om hvad politiet må og ikke må, kan og ikke kan, hvilket i mange tilfælde kunne dæmme op for de unges følelse af at blive uretfærdigt behandlet.


Voldsomme episoder

Der er en selvforstærkende effekt mellem den øgede opmærksomhed og omfanget af negative møder mellem minoritetsunge og politiet. I meget sjældne tilfælde udvikler modsætningsforholdet sig til voldsomme episoder med fysisk konflikt. Det er episoder der fastholder og forstærker politiet og de minoritetsunges indbyrdes opfattelse af hinanden som henholdsvis ’racister’ og ’kriminelle uromagere’.

For både betjente og unge virker disse fysiske konflikter meget voldsomme, og de kommer til at spille en stor rolle i begge parters bevidsthed. Det er episoder der hele tiden refereres tilbage til, og som bliver til endegyldige sandheder om hvordan ’de andre i virkeligheden’ er.

Dynamikken her hænger sammen med antallet af unge og antallet af betjente. De unge er mere opsatte på at manifestere sig, og vil i sådanne situationer råbe ukvemsord og hidse sig op. For de fleste politifolk vil de unges opførsel virke som latterliggørende og stærkt provokerende.

Betjentene står ofte tilbage med en følelse af at de ikke ved, hvad de skal stille op i situationer hvor de unge fra etniske minoriteter er åbenlyst respektløse i deres måde at tale til politiet på. Betjentene véd godt, at de ikke kan skride ind med loven i hånden over for det, de oplever som provokerende og respektløs holdning til dem og deres arbejde.

Undersøgelsen viser, at jo mindre respekt politibetjente møder, desto mindre sikre bliver de i mødet (f.eks. på om de bliver overfaldet). Denne fornemmelse af usikkerhed i mødet med grupper af unge fra bestemte etniske minoriteter, udmønter sig i at de ofte forsøger at kontrollere situationen endnu mere kontant end i de daglige møder. Muligheden for dialog lukkes, idet betjente tydeligt vil manifestere overfor de unge, hvem der bestemmer.

Eller sagt på en anden måde: Når politiet er usikre på hvad de unge kan finde på, gælder det for dem om at kunne kontrollere dem hvilket igen kan optrappe konflikter. Det vil sige at i anspændte situationer hvor betjentene oplever ikke at være i fuld kontrol over et måske stort antal minoritetsunge, reagerer de med en tilsvarende større demonstration af magt. De unge reagerer ofte tilsvarende og får på denne måde afløb for mange af de frustrationer de oplever med politiet i det daglige.


Unge betjente

En af de ting vi observerede var, at unge betjente ofte blev mere nervøse i mødet med unge fra etniske minoriteter end ældre og mere erfarne betjente. De følte sig mere truede og mindre i kontrol over situationer der involverede disse unge. Som vi lige var inde på udfordrede minoritetsunge på deres side ofte politiets magt og autoritet.

Særligt de unge betjente savner redskaber til at håndtere de unge, samt til at forstå deres reaktionsmønstre, og den måde hvorpå politiet indgår i disse. Dertil kommer at de manglende kompetencer gør det svært for betjentene at nuancere deres syn på og forestillinger om unge.

I undersøgelsen har det ofte vist sig at to helt unge betjente kører alene sammen på patrulje uden en ældre betjents opsyn, hvilket kan være uhensigtsmæssigt, når anspændte situationer, hvor minoritetsunge er involveret, skal løses.


En vej ud?

I de fleste tilfælde forløber møderne mellem etniske minoritetsunge og politiet uden andre konsekvenser end verbale uoverensstemmelser, men alligevel er det her man kan sætte ind for at forbedre forholdet parterne i mellem. Disse unges manglende tiltro til politiet forstærkes af deres fornemmelse af at blive behandlet anderledes end andre borgere, og her kunne man passende sætte ind med oplysningsarbejde i forskelligt regi.

Betjente som i daglig omgang møder unge fra etniske minoriteter, må på deres side være opmærksomme på at de unges måder at møde dem på, er udtryk for denne mistillid - en mistillid som kunne imødegås i en dialog baseret på forståelse for de bagvedliggende dynamikker for de unges uforsonlige holdning til politiet som institution.

Projektet er finansieret af Justitsministeriets forskningspulje og Center for Ungdomsforskning.

Teksten ble opprinnelig publisert i Ungdomsforskning nr.4/2003. Republisert med forfatterens tillatelse.



LINKER


Les hele rapporten "Konflikt på gadeplan - når etnisk minoritetsungdom og politi mødes" (pdf, 777kb)

Center for Ungdomsforskning, København