Dumpekarakter til muslimske friskoler
"Undervisningen på landets muslimske friskoler opfylder på en række områder ikke friskolelovens bestemmelser, skriver Berlingske Tidende.
Det konkluderer et omfattende forskningsprojekt fra Carsten Niebuhr Instituttet.
I et år har antropolog Annette Haaber Ihle fulgt elever på tre muslimske friskoler i København for at se, om de bliver opdraget til at være gode og loyale medborgere. Hvor undervisningen i dansk, engelsk og matematik står mål med, hvad der kræves i folkeskolen, halter det i de kreative fag som billedkunst, gymnastik, fysik, håndgerning og hjemkundskab.
Indholdet og særligt de autoritære metoder i fagene religion og modersmål står heller ikke mål med kravene.
- Børnene skal lære at arbejde i grupper og løse sociale problemer i klassen, siger Annette Haaber Ihle, der selv er tidligere folkeskolelærer.
Hun mener ikke, at eleverne på de udvalgte skoler får de såkaldte "medborger-færdigheder", som er naturlige i folkeskolen.
Friskolerne er ellers populære blandt velfungerende muslimske forældre, der har store ambitioner på deres børns vegne. De fravælger folkeskolen og betaler 400-700 kr. om måneden for netop at sikre, at deres børn bliver så fagligt dygtige, at de kan klare sig i det danske samfund.
»Forældrene er meget bogligt orienterede og autoritære i deres forståelse af dannelsesidealet. Folkeskolen opererer med et andet dannelsesideal. Folkestyre betyder f.eks., at læreren ikke kan nøjes med envejskommunikation, men skal tale med børnene. Udenads-lære giver ikke pote, når man skal ud på arbejdsmarkedet, siger Annette Haaber Ihle.
Hun påpeger desuden, at en del af eleverne i stedet for skole-fritidsordning går i koranskole, der er præget af terperi og for lidt plads til leg. Den store satsning på friskolerne er en indirekte kritik af folkeskolen, hvor børnenes religiøse og etniske identitet ses som et entydigt negativt særkende, mener hun.
- Forældrene føler sig nedgjort i folkeskolen og synes ikke, at den honorerer deres krav om, at børnene skal have det socialt godt og kunne tingene til perfektion, siger Annette Haaber Ihle.
På DIA Privatskole på Nørrebro, som er landets ældste muslimske friskole og som anses for at være den mest velfungerende og udadvendte, understreger skoleleder Mahmad Khatib, at der er stor forskel på de muslimske friskoler - med undervisning i arabisk som eneste fællesnævner.
På hans skole har eleverne "venskabsklasser" på kristne friskoler, ligesom eleverne deltager i demonstrationer mod mobning og i landskonferencer for elevråd.
- Vores elever skal både være stolte over deres arabisk-islamiske kulturbaggrund og bidrage positivt til det danske samfund. Vi er meget opmærksomme på, at de skal være gode medborgere, siger Mahmad Khatib.
De tre muslimske friskoler, som antropolog Annette Haaber Ihle har fulgt, ønsker at være anonyme. DIA Privatskole er ikke en af dem.
Lagt på www.bt.dk den 22. juni 2006 kl. 00:58 http://www.bt.dk/nyheder/artikel:aid=449858/
Skandale: Eleverne skal lære noget
Muslimske friskoler dumper på boglighed.
Af Tøger Seidenfaden
Berlingskes store og - trods skønhedspletter - prisværdige serie 'Angående Muhammed' var i torsdags nået til de muslimske friskoler.
Tre af dem fik 'dumpekarakter' hen over hele forsiden, ja en stor rapport konkluderede ligefrem, at de ikke lever op til lovens krav.
Hør blot, hvor galt det står til på de tre skoler:
I dansk, matematik og engelsk - de perifere fag, må man forstå - ligger niveauet godt nok fint i forhold til folkeskolen. Til gengæld er den hel galt, der hvor det øjensynlig virkelig tæller - i de 'kreative' fag: billedkunst, gymnastik, håndgerning og hjemkundskab.
Og elendigheden er i vidt omfang de muslimske forældres skyld: De er »bogligt orienterede« og har dermed et andet »dannelsesideal« end det, der gælder i Danmark. Og miseren har en årsag. Skolerne har ikke forstået, hvor stor vægt vi i Danmark lægger på »at arbejde i grupper og løse sociale problemer i klassen«, hvilket jo er selvindlysende vigtigere end det boglige, som rapportens forfatter, der er antropolog og folkeskolelærer, slår fast. Det er oven i købet sådan, at lærerne underviser en stor del af tiden (det kaldes i rapportjargonen, at der lægges for stor vægt på »envejskommunikation«. Måske er det derfor, at de er gode til dansk, engelsk og matematik ...).
Men det bliver værre endnu: »Leg betragtes som desserten, når børnene har lavet deres lektier. Forældrene har ikke forståelse for, at leg er nødvendig«. Godt nok spiller både drenge og piger fodbold, når de er i koranskole i stedet for fritidsordning - men det er ikke nær så godt som »nødvendig leg« styret af uddannede pædagoger, forklarer rapportens forfatter.
Det eneste, jeg manglede i avisens fyldige omtale af den spændende rapport, var et interview med undervisningsminister Bertel Haarder, hvor han kunne kræve mere gruppearbejde, flere sociale aktiviteter og mindre boglighed af de utilpassede muslimske friskoler. Nå ja, og så gruppeeksamen.
Nej, ret skal være ret. Jeg er sikker på, at hvis avisen havde spurgt Bertel Haarder, så havde han rost skolerne for deres fine resultater og forklaret, at afvigelser i pædagogiske metoder og prioriteringer vel netop er, hvad vi har friskolerne til. Når der nu findes en subkultur her i landet, der stadig mener, at man også går i skole for at lære noget og for at klare sig godt senere i livet, så er det vel sådan set o.k., at friskoleordningen giver den lov til at overleve. Hvis Haarder var i topform, ville han måske endda have formastet sig til at antyde, at boglige ambitioner og gode resultater i dansk, engelsk og matematik sådan set er centrale målsætninger for regeringens uddannelsespolitik.
At de tre evaluerede friskoler hører til blandt de få, der har koranskoler knyttet til sig, og at den - fjerde - friskole, der var beskrevet i avisens reportage, tilsyneladende fornemt lever op til de danske ønsker om udadvendthed og engagement i samfundet, hører så også med.
Jeg må indrømme, at jeg hidtil har været en kende bekymret for, hvad der foregår i religiøst baserede skoler. Tilsynet truer for tiden fem skoler - to muslimske, en kristen og to scientology-baserede - med lukning, og jeg er enig i, at skoler ikke må kunne bruge deres religiøse ståsted som undskyldning for, at for eksempel Darwin ikke er grundlag for biologiundervisningen.
Men måske har jeg været for skeptisk. At dømme efter Berlingskes dækning ligger de tre kritiserede skoler i hvert fald solidt inden for, hvad friskoleordningen og skolelovgivningen herhjemme bør kunne rumme. Når man tænker på, at vi i 70'erne havde lilleskoler, hvor eleverne gik til kamptræning under røde faner, og når man tænker på alle de pædagogiske traditioner, der konkurrerer i friskolerne, har jeg svært ved at komme i affekt over, at undervisningen i religion og arabisk på de tre skoler af en dansk antropolog betragtes som »for autoritær«. Også her håber jeg, at Bertel Haarder vil komme til undsætning og forklare, at hvis salmevers og bibelfortællinger - herunder udenadslære - ikke er en katastrofe i kristendomskundskab, så er de det vel heller ikke i friskolernes fritidsordninger. Selv om det dér er en anden hellig bog, der er grundlaget.
