Unge krydrer dansk med arabisk

Danske dialekter hedder ikke bare sønderjysk, fynsk eller vendelbomål. På Nørrebro bliver smøger til zut og penge til para, når unge slår over i multietnolekt.

Af Tine Pind Jørum, Politiken i mars 2005

»Zut er vist tyrkisk eller kurdisk«, siger Wasim, som tidligere brugte ordet meget, hvis han skulle tale om smøger, mens forældrene var til stede. Så forstod de det ikke.

»Før sagde vi meget 'zut', men nu siger vi mere 'gerdo'«, siger vennen Summer.

»Det lyder lidt bedre«.

Vi er på introkursus i multietnolekt hos de tre 16- og 17-årige drenge fra Nørrebro, Jousef, Summer og Wasim. De er født og opvokset i Danmark og taler dansk. Med deres forældre taler de arabisk. Sammen med vennerne blander de det danske med tyrkiske, arabiske og kurdiske ord.

De har været med til at skabe et nyt sprog. Forskerne kalder det multietnolekt, og det er med til at skabe identitet og tilhørsforhold. Ligesom for eksempel rinkebysvensk gør det i Sverige og ebonics - eller black English - har gjort det i generationer i USA.

Sprogskift

Multietnolekt er opstået blandt unge i flere områder i Danmark, hvor der bor mange med anden etnisk baggrund and dansk. Det er ikke, fordi de unge ikke mestrer det danske. Det taler de ofte flydende. Og ifølge Pia Quist, der som lingvist på Københavns Universitet har studeret den nye dialekt på Nørrebro, og er ophavskvinden til begrebet multietnolekt, skifter de unge mellem at tale dansk og multietnolekt, alt efter hvor de er, og hvem de er sammen med.

Summer bekræfter, at der er situationer, hvor han vælger ikke at bruge ord fra andre sprog, når han taler:

»Der er ikke regler for, hvornår man bruger dem, men hvis der er danskere til stede, bruger vi dem som regel ikke - de forstår dem jo ikke«.

Drengene påpeger dog, at nogle af deres venner med etnisk dansk baggrund også bruger for eksempel arabiske ord, når de taler. Det er vennerne velkomne til, og drengene føler ikke, at deres enemærker bliver truet.

»Nej, overhovedet ikke«, siger Summer.

»Det er godt, hvis en dansk ven begynder at bruge arabiske ord. Vi taler jo også dansk, ikk'? Og så kan han forstå, hvad vi siger og føler sig ikke udelukket«.

Skaber identitet

Ifølge sprogforskerne ligger der er en vis power i at mestre både dansk og multietnolekt.

»Når man blander sprogene på den måde, ser jeg det meget som et ønske om at positionere sig som gruppe og individ«, siger Karen Risager, lektor i kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitetscenter.

»Man understreger en hybrid identitet, der er sammensat af forskellige elementer. Det ser man jo også på andre områder, hvor det er 'in' at fusionere elementer fra forskellige kulturer, for eksempel inden for mad og musik«.

Karen Risager mener, at det markerer et vist overskud at bruge sproget kreativt. På den anden side markerer det også et slags underskud i forhold til majoritetssamfundet, og sproget bliver en måde at positionere sig på.

»Man markerer det indre fællesskab mod det, der er udenfor«, siger hun.

Pia Quist understreger dog, at multietnolekt ikke primært bruges for at lægge afstand til det, der er udenfor, men snarere til at etablere et fællesskab indadtil i gruppen.

Samtidig peger hun på, at der skal være en form for magtmæssig modsætning til stede, for at det bliver relevant for sprogbrugeren at benytte et andet sprog end det gængse. Derfor tvivler hun også på, at multietnolekt kunne opstå i for eksempel Holte på samme måde som på Nørrebro, fordi de grupper med anden etnisk baggrund, der typisk ville bo i Holte, ville have større lighed med resten af befolkningen i området.

Disrespect

Ifølge Jousef bruges ordene fra andre sprog også til at dis'se hinanden. Dis'se kommer af ordet disrespect, som er et hiphopudtryk, der betegner det at nedgøre hinanden. Ifølge både Jousef, Summer og Wasim er det at dis'se forbundet med masser af humor og ikke ondt ment. Og det bliver heller ikke taget personligt af dem, der er en del af gruppen og derfor forstår det.

»Vi elsker at drille hinanden og ha' det sjovt og grine af og med hinanden. Vi opfinder mange øgenavne til hinanden - hvis én for eksempel har lavet noget sindssygt, så kommer han måske til at hedde 'Psykose' eller 'Damp-barn' eller sådan noget. På arabisk er der mange ord, man kan bruge til at give hinanden øgenavne - for eksempel 'Abu Ras', som betyder en, der har et stort hoved«, fortæller Summer.

Hvad nu hvis en ven med dansk baggrund blandede sproget eller dis'sede dig, hvordan ville det så virke?

»Jeg ville blive overrasket, og jeg ville nok spørge ham, hvorfor han talte sådan. Men hvis han fortalte mig, at han var vokset op med indvandrere, så ville jeg ikke spørge mere, for jeg ved, hvordan de er over for hinanden«.

Sprogtolerance

Ligesom mange lingvister ikke vil affærdige de sortes egen engelsk-variant ebonics som dårligt engelsk, mener Pia Quist heller ikke, at multietnolekt kan affærdiges som dårligt dansk. Multietnolekt har sit eget system og sin egen indre sproglige logik. Og udfordrer ideen om, hvad der er 'rigtigt' dansk.

»Ideologien i Danmark er, at man skal kunne bruge standarddansk for at begå sig - derfor aflægger mange danskere sig også deres særlige dialekter«, fortæller Pia Quist.

Hun mener, at vi er er nødt til at blive mere tolerante over for sproglige forskelle. Blandt andet fordi det er meget svært at aflægge sig det sprog, man har talt fra barnsben.

Karen Risager mener ikke, at multietnolekt i sig selv vil få indflydelse på vores sproglige tolerance i Danmark. Men hun gør opmærksom på, at der i de senere år er sket en opblødning af, hvilke dialekter man hører i for eksempel medierne. Den opblødning kan multietnolekt være endnu et tegn på.

Så måske kan Summer, Wasim og Jousef være med til at bane vej for, at heller ikke jyder længere skal lægge bånd på udbrud som »det' gå'nok træls«. For wallah, det er træls!

Multietnolekt - et grundkursus

Multietnolekt adskiller sig fra ’standarddansk’ på tre måder:

Det suppleres med ord fra mange andre sprog, f.eks. arabisk, tyrkisk, marokkansk m.fl. Det har omvendte ordstillinger, hvor f.eks. ’I morgen skal jeg til fest’ bliver til ’I morgen jeg skal til fest’. Det udtales på en særlig måde med færre stød end standarddansk.

Du behøver ikke tage et aftenskolekursus for at være med på bølgen. Her er et lille udvalg af de ord, du kan høre på Nørrebro. Først ordet, så oprindelsen, til sidst betydningen:

Opprinnelig kilde: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=369120