Muslimer: Ja til ægteskab på tværs

Af ORLA BORG og HENRIK VINTHER OLESEN, Jyllands-Posten, 18.5.06

Danske muslimer er positive over for at deres børn gifter sig med en ikke-muslim: Flertallet siger ja til et blandet ægteskab, men accepten er størst over for sønnerne.

Flertallet af danske muslimer er parate til at bryde med Koranens bud om, at muslimer bør gifte sig med muslimer, og siger god for, at deres søn eller datter gifter sig med en ikke-muslim.

Men samtidig er accepten mindre blandt danske muslimer end i befolkningen generelt og i begge grupper er mødrene mere skeptiske end fædrene, ligesom accepten er størst, når der er tale om en søn, ikke en datter.

Det viser undersøgelser, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge Koranen må muslimske kvinder alene gifte sig med muslimske mænd, der tillige kan gifte sig med jødiske og kristne kvinder. Alligevel siger over halvdelen af danske muslimer ja til, at deres datter gifter sig med en ikke-muslim, og to ud af tre siger, at det er ok, at deres søn gifter sig med en ikke-muslim.

Rambøll har samtidig undersøgt befolkningens holdning til blandede ægteskaber, og her er holdningen generelt mere positiv end blandt danske muslimer. Men også her er fædrene mere positive, særligt over for deres sønner: Tre fjerdedele af de danske fædre accepterer, at deres søn gifter sig med en muslimsk pige.

Adjunkt Lene Kühle fra Aarhus Universitet har forsket i ægteskabets rolle i den muslimske verden. Hun siger, at en af forklaringerne på, hvorfor såvel muslimske kvinder som kvinder generelt er mere tilbageholdende med accept af blandede ægteskaber, er at familien er vigtigere for kvinder end for mænd.

»Får en muslimsk kvinde en svigerdatter, der ikke er muslim, mister hun noget og én at være sammen med. Det spiller også en rolle i forhold til selve religionen, fordi kvinden traditionelt er den, der skal viderebringe religionen. Det har islam altså vidst længe inden sociologerne fandt ud af det,« siger Lene Kühle.

Ph.d. Mikkel Rytter fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet har forsket i ægteskaber blandt pakistanske unge, og siger, at man oftest søger en ægtefælle, der har samme baggrund som en selv.

»Ikke nødvendigvis fra samme land eller klan, men en person man har religionen til fælles med. For 15-20 år siden blev 80 pct. af pakistanerne gift i Pakistan og 90 pct. af tyrkerne i Tyrkiet. I dag er der meget stor forskel på det liv, der leves i forældrenes hjemlande, og det liv de unge selv lever i Danmark. Og så har lovgivningen samtidig gjort det vanskeligere,« siger Mikkel Rytter.

Samtidig viser en opgørelse som Jyllands-Posten har foretaget, at skilsmisser, hvor den ene ægtefælle har en ikke-dansk baggrund er overrepræsenteret i statistikkerne.

orla.borg@jp.dk

henrik.olesen@jp.dk

http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3738398/