- Migrasjon gir kvinner makt

by on Jan 12, 2007 in innvandring migrasjon, globalisering transnajonalt, kjønn, utvikling, arbeid(sliv), fattigdom

Vår forstilling om passive og undertrykte innvandrerkvinner fører til at vi ignorer den kvinnelige migrasjonen. Flere og flere kvinner har valgt å reise ut på egen hånd for å forsørge sin familie og skape seg en framtid ifølge flere forskere, skriver Forum for køn og kultur.

94,5 millioner eller nesten halvdelen (49,6 prosent) av alle migranter i verden er i dag kvinner. I en del land er det faktisk kvinnene som reiser ut, mens mennene blir hjemme. I Filippinene forlater dobbelt så mange kvinner enn menn landet, i Indonesia og Sri Lanka tre ganger så mange. Det er spesielt kvinnenes andel blant afrikanske migranter som øker for tida i følge FN-tall.

Til Forum for køn og kultur sier forsker Helen Schwenken at kvinner det fins mange grunner til hvorfor kvinner velger å forlate landet og at de dermed er med på å bekjempe fattigdom og styke kvinnenes posisjon:

- Mange flygter fra kvindeundertrykkelse og fra brødre og fætre, der bestemmer over dem. Og når de ser sig om efter bedre livsperspektiver, vælger de ofte at rejse til et andet land. Fattigdom er en anden faktor, der skubber på udvandringen. Og så kan der være tale om opbrud i familiesituationen, fx skilsmisse eller dødsfald, som betyder, at kvinderne pludselig står alene med forsørgeransvaret for hele familien.

- Det giver selvstændighed at tjene sine egne penge, og det giver status at være den, der rejser ud og kan sende penge hjem. Det giver også indflydelse på, hvordan pengene skal bruges, hvilket er udtryk for øget magt.

I Europa havner kvinnene ofte i dårlig betalte jobber innen helse og sosial. De fleste jobber faktisk som "tjenestepiger" ifølge Bridget Anderson fra Oxford University's forskningsprogramm i migrasjon, COMPAS:

- En del af disse kvinder opholder sig illegalt i det nye land. Men mange kommer ind med en arbejdstilladelse, der binder dem til én bestemt arbejdsgiver. Det betyder, at de er nemme ofre for udbytning i form af lang arbejdstid og ekstremt lave lønninger, fordi de risikerer at miste deres opholdstilladelse, hvis de klager.

Men på grunn av den dominerende forestillingen om innvandrerkvinnen (at hun er påheng til mannen), har kvinnenes situasjon fått lite oppmerksomhet, påpeker den franske forskeren Sabah Chaïb.

Vi må se med nye øyne på innvandrerkvinnene, mener derfor Helen Schwenken ifølge Forum for køn og kultur:

- Et mere nuanceret billede er vigtigt, fordi det kan medvirke til at sætte en ny politisk dagsorden. En dagsorden, der kan være med til at bekæmpe fx misbrug af tjenestepiger ved en styrket arbejdsmarkedslovgivning på området. Og så er det vigtigt at indse, at en del af den såkaldt illegale indvandring i EU er fostret af en efterspørgsel efter kvindelig arbejdskraft i en plejesektor, som vi ikke selv kan tilfredsstille.

- Vi skal ikke se dem udelukkende som ofre. Ofre for menneskehandlere, for kvindeundertrykkende mænd og for patriarkalske traditioner. De er heller ikke helte, men de er aktive arkitekter i deres eget liv og bidragydere til økonomisk udvikling og til ligestilling i deres hjemland.

>> les hele saken i Forum for køn og kultur

MER INFO:

FN-Rapport: Women and International Migration

Håpets korridor: Kvinnelige migranter er tema i FN rapporten ’State of the World Population 2006’ (FN-sambandet)

Bridget Anderson: Reproductive Labour and Migration (pdf)

Bridget Anderson and Ben Rogaly: Forced Labour and Migration to the UK

Filipinos and Care Work in the United Kingdom

Catherine Raissiguier (2003): Troubling mothers: Immigrant women from Africa in France (Jenda: A Journal of Culture and African Women Studies)

Helen Schwenken: “Domestic Slavery” versus “Workers Rights”: Political Mobilizations of Migrant Domestic Workers in the European Union (pdf)

Utlendingsdirektoratet vurderer å stoppe filippinske au pairer. Kall dem heller hushjelper og gi dem rettigheter, mener forsker. (Aftenposten, 25.4.06)

Norge stjeler mødre fra tredje verden (Kilden, 06.08.01)

Stadig flere barn i den fattige delen av verden vokser opp uten mamma (UiB Safari, 3.7.04) - mer om dette se Globale omsorgskjeder (Kilden, 17.3.05)