<< tilbake til antropologi i nyhetene
KOPI! Teksten er blitt fjernet
Manden med den særlige næse
Joel Leonard er ikke som folk er flest. Tværtimod. Han har en sjældent veludviklet lugtesans og bruger den som sit arbejdsredskab.
Af JONAS LAUTROP, Jyllands-Posten
»Jeg er uddannet antropolog med speciale i duft som kulturudtryk fra Københavns Universitet,« siger Joel Leonard.
Manden med den særligt udviklede næse tager imod i sin lejlighed på Østerbro, hvor der dufter afdæmpet af tibetansk beroligende røgelse.
»Men det var faktisk min mormor, der oplærte mig. Hun havde også en meget veludviklet lugtesans, og da det gik op for hende, at jeg havde den samme evne, begyndte hun at lave duftlege med mig. Hun gav mig bind for øjnene og blandede forskellige krydderurter sammen. Jeg skulle så fortælle, hvad der var i blandingen. Hver dag kom hun flere og flere ingredienser i. På den måde blev jeg meget dygtig til at adskille og dechifrere dufte. Jeg var tre år, da hun begyndte at træne mig,« fortæller Joel Leonard.
Aldrig pudset næse
»Hun sagde til mig, at min næse ville blive mit største redskab i livet. Derfor skulle jeg passe godt på den. Hvis jeg blev forkølet, måtte jeg ikke pudse næse. Det var for voldsomt for mit fine redskab. I stedet lærte hun mig, hvordan man kan rense snot ud af næsen uden at pudse den. Jeg har faktisk aldrig pudset næse.«
En duft af BMW
I dag underviser Joel Leonard på flere af Danmarks højere læreanstalter, bl.a. i duftmarketing på Handelshøjskolen i København.
»Men jeg skaber også industrielle parfumer. Jeg har f.eks. arbejdet som konsulent for BMW i München.
Bilindustrien er storforbruger af duft. Lugten af ny bil er jo kunstigt skabt og har været det siden 1940´erne,« siger Joel Leonard, der ud over industrielle parfumer også laver personlige parfumer.
»Det koster 8.000 kr. at få skabt en personlig parfume hos mig, men det er faktisk billigt i forhold til andre steder i verden, hvor prisen ofte er det dobbelte. Jeg arbejdede på et tidspunkt i London, hvor jeg skabte dufte til berømte modeller og filmfolk.
“The Wizard Perfumer”
Og jeg blev omtalt i Vanity Fair (internationalt modemagasin, red.) som “The Wizard Perfumer”,« smiler han.
»Hvis jeg skal skabe en personlig parfume til dig, starter processen med et interview. Jeg spørger ind til dine madvaner, drikkevaner og så videre. Men undervejs indsamler jeg også lugtindtryk af din kropskemi. Derefter kommer jeg med nogle forslag til duftfamilier som, jeg synes, vil komplementere, hvem du virkelig er, og samtidig udtrykker, hvem du ønsker at være. Og ud fra dine valg arbejder jeg så videre med at skabe en duft til dig. På den måde er det en form for samarbejde.«
Joel Leonard er vokset op i New York, men har siden sit treogtyvende år boet i København.
Duft af mennesker
Af en storby at være dufter København ganske godt, mener Joel Leonard.
»Københavns duft er mangfoldig. Man kan få mange duftoplevelser inden for en kort radius. Jeg kan gå fra Langelinje og op til Søerne og få to vidt forskellige oplevelser. Om et par uger får man en helt vidunderlig duft forærende, hvis man går en tur ved Søerne. På det tidspunkt springer kastanjetræerne nemlig ud og blander sig med duften af ferskvand og blomster,« siger han og fremhæver Frederiksberg Have som et af sine favoritsteder at gå tur.
»Især i midten af maj, når mange af blomsterne er kommet frem, er det en god duftoplevelse at gå tur i Frederiksberg Have. Men kanalerne og græsset er også med til at fuldende indtrykket. Samtidig kan man stadig fornemme byen.
Det kan jeg godt lide, for jeg er storbymenneske. Jeg kan også godt lide at gå tur på Christianshavn langs kanalerne. Duften af vand og mennesker stimulerer mig. Og de gamle huse afgiver også en vis lugt.«
Joel Leonard siger, at han ikke er så begejstret for duften af Nyhavn, når der er fyldt med mennesker, hvorimod han godt kan lide at gå tur i Tivoli.
»Det skal helst være om dagen, når der ikke er for mange mennesker. Så kan man dufte til alle blomsterne. Men forlystelserne afgiver også en lugt, og lugten af trafik trænger også ind. Den blanding kan jeg godt lide, fordi den består af modsætninger, ligesom en fin parfume altid har nogle modsætninger. Der var engang en meget berømt parfumør, der sagde, at en virkelig god parfume altid skal have lidt lugt af afføring, tis, sved og hår. Men under genkendelsesniveauet. På den måde er dét at lave parfume en leg med grænser. Ligesom når vi drikker vin, ligger nogle af smagsstofferne tæt på nogle ulækre ting, men fordi de ligger lige under genkendelsesniveauet, virker de dragende på én. På den måde bliver byen smuk for mig, fordi den er fyldt med modsætninger.«
København som parfume
Hvis Joel Leonard skulle skabe en parfume, der beskriver København, ville han først og fremmest være nødt til at lave to slags.
»Jeg synes, at København og dens indbyggere har to forskellige ansigter: et vinter- og et sommeransigt. Vinterens duft vil blive meget indelukket, men med hjemmets hygge og duften af stearinlys. Jeg kommer også til at tænke på et pistaciegrønt værtshus med røg og god stemning og lugten af fernis. Det skal være en nærværende, lidt harsk gammel parfumeduft kombineret med tæthed og lidt dyrisk sensualitet,« siger han.
»Sommerens duft vil derimod være lys og frisk. Sommeren er solbrændte ben, der har cyklet meget, lidt sød sved og græs ved havet. Den skal have optimisme som en tur gennem byen en lys sommeraften. Det skal ikke være for alvorligt. Jeg synes nemlig, at vinterens duft i København er meget alvorlig, mens sommerens duft er grin og forbigående forhold, som kan være skægge, men som ikke betyder så meget.«
<< tilbake til antropologi i nyhetene