<< tilbake til antropologi i nyhetene
KOPI! Teksten er blitt fjernet
Kvinder vil af med deres mænd
En efter en falder somaliske familier fra hinanden. I løbet af bare ti år er drømmen om et godt liv i Danmark bristet for mange. Skilsmisseprocenten er tæt på danskernes.
Af Gülsen Fidan
lokal@stiften.dkI somaliske familier er der mange forskellige årsager til skilsmisse. Men én ting er fælles, kvinden tager initiativet til skilsmissen.
Det viser et feltarbejde, som er lavet af antropolog Christine Bækkelund Jagd ved Københavns Universitetet.
Hun har gennem syv måneder opholdt sig blandt somaliere for at kortlægge deres livsstil, kultur og familiemønstre. Hun har ikke noget tal på antallet af skilsmisser i somaliske familier.
- Mange somaliere bliver gift og skilt på muslimsk vis. De er ikke registrerede som ægtepar. Derfor ved vi heller ikke, hvor mange der bliver skilt. Men jeg har en stærk formodning om, at skilsmisseprocenten ligger tæt på danskernes, siger hun.
Hendes formodning bekræftes af Gitte Krog, centerchef i Familiecenter Vest i Århus.
-Vi har ikke tal på det. Men skilsmisse er meget udbredt blandt somaliere. I hvert fald blandt dem, som vi har kontakt med, siger Gitte Krog.
“Sahara” er en af de somaliske kvinder, der er skilt. Hun bor alene med sine tre børn i det indre Århus.
Hun har boet i Danmark siden 1991 og har uddannet sig til kosmetolog.
Hun havde ikke noget egentligt problem med sin eksmand, bortset fra at han var arbejdsløs.
- Det var svært for mig at se en mand, der bare hentede kontanthjælp. For mig var det faktisk pinligt at have en mand uden et arbejde. Det fortalte jeg ham mange gange. Men han kunne ikke tage sig sammen og søge job. Han troede virkelig på, at der ikke var nogen, der ville give ham job, siger hun og sukker.
Efter otte års ægteskab blev de skilt. Hun blev alene med deres tre børn.
Politolog Osman Farah fra Urbanprojektet er bekymret for udviklingen.
Han mener, at alt for mange somaliske drengebørn roder sig ud i kriminalitet, da de enlige somaliske mødre har svært ved at styre dem.
- Det koster samfundet en formue, siger Osman Farah.
http://www.stiften-aarhus.dk/aarhus/artikel:aid=212374
<< tilbake til antropologi i nyhetene