Feltarbeid i bedrifter: Åpen arkitektur gir skjult kontroll

Glassfassader og glassvegger, åpne kontorlandskap, ledere snakker om åpenhet og flate strukturer. Men i kjølvannet av den visuelle åpenheten følger nye former for avgrensning og kontroll, sier antropolog Marie Stender. Hun har gjort feltarbeid i et finanshus, en konsulentvirksomhet og en fagforening. Funnene har hun publisert i oppgaven "Om at bo i glashus", melder Magisterbladet.

Hun sier:

Man kan ikke gå ud fra, at fordi man river vægge ned, så forsvinder de sociale og magtmæssige skel. Der er ikke noget underligt i, at der er grænser og hierarkier på en arbejdsplads. Det interessante er, at det for tiden skal se ud, som om der ikke er det.

For mens ledelser preker åpenhet og synlighet, brukes et overflod av teknisk utstyr til å kontrollere medarbeidernes bevegelser. Disse glasshusene er utstyrt med overvåkningskameraer, magnetiske følere og elektroniske lås.

Selv om mange medarbeidere trives i åpne kontorlandskap, sliter mange med å være synlig hele tida og bli kikket over skulderen.

Antropologens konklusjon:

Med til åbenhedens dogmatik hører ledelsens forventning om, at også medarbejdernes facader skal være mere gennemsigtige. Der er en klar sammenhæng mellem den arkitektoniske åbenhed og moderne managementteorier om det hele menneske, der ikke trækker skarpe grænser mellem arbejdstid og fritid, mellem pligt og lyst eller mellem det offentlige og det private".

>> les hele saken i Magisterbladet

>> Intervju med antropologen i magasinet Turbulens

Marie Stender har publisert to artikler på nett: Under jorden
Noter fra den parisiske metro og En Diamant slibes til. Et selvrefleksivt essay om det nye Kongelige Bibliotek i København (skrevet sammen med Mads Pihl og Jacob Rasmussen)

OPPDATERING: >> Intervju i Weekendavisen: Den usynlige ligusterhæk

SE OGSÅ:

Fengslende frihet - GEMINI om det nye arbeidslivet

Farlig kunnskap: Tian Sørhaugs Managementalitet og autoritetenes forvandling

Antropolog undersøger lederkulturen i kommunen