Etterlyser forskning på voldelige gjenger

Flere gjenger kjemper mot hverandre i København. Men som videnskab.dk avslørte for et par dager siden, finnes det ingen forskning på disse gjengene.

Nettstedet ringte rundt på diverse institutter og konkluderer:

Det er så godt som umuligt for landets videnskabsfolk at give kvalificerede bud på, hvordan landets bander i øjeblikket er sat sammen - og dermed også, hvornår indvandrere og rockere farer i totterne på hinanden, eller hvordan man måske finder en afslutning på den konflikt, som medierne har døbt ‘bandekrigen’.

“Nu er det jo ikke sådan, at den kriminelle underverden tager imod forskere med åbne arme", påstår sosiolog Michael Hviid Jacobsen.

Politiet derimot vurderer å rekruttere forskere til et eget prosjekt der de skal prøve å kartlegge rekrutteringen til og sammensetningen av gjengene. Prosjektet blir faktisk ledet av en antropolog (Camilla Hald Kvist) og er del av initiativ av Det danske Folketinget som har satt av fem millioner kroner for å “grave mere viden frem, så det bliver lettere at bekæmpe bander".

Ikke helt uproblematisk dette samarbeidet: Er det ok å samarbeide med politiet under slike premisser? Er det ikke slik at antropologer på feltarbeid ville fungere som spioner?

>> les hele saken “Ingen forskning i den danske bandekrig”

Videnskab.dk har nå begynt med en artikkelserie om gjengforskning. En artikkel handler om en doktoravhandling av antropologen Kirsten Hviid om gatekultur som kan forklare en del voldsepisoder. Såkalte “innnvandrergjenger” har mye tilfelles med de danske gjengene på 70- og 80-tallet. De er del av den samme kulturelle tradisjonen som utviklet seg på gata.

Hviid sier:

Fællesskabet er helt centralt for de mest marginaliserede unge, som finder værdier, solidaritet og respekt i grupper på gaden. Når gruppen bliver truet, rykker man sammen og får efterhånden skabt et broderskab, som bygger på offervilje og blodsbånd, og hvor man i nogle tilfælde er villig til at sætte livet på spil for andre.
(…)
Det her lyder banalt, men det handler om at stå der og være der for de andre, når det gælder for alvor. Gaderne bliver dit og brødrenes sted, et fælles territorium. De spontane møder bliver mere og mere forankret i tætte relationer, for det er dér, man ryger og snakker sammen, låner penge til hinanden og forsvarer hinanden over for krænkelser udefra. ‘Brødrenes’ venskaber bliver utroligt vigtige for unge, som ikke klarer sig godt i skolen eller klubberne og ikke får succes hjemmefra. De får det i stedet på gaden.

For politiet er det viktig å ha kjennskap til denne gatekulturen ellers kan de gjøre vondt verre.

>> les hele saken “Unge vil forsvare gruppen med deres liv”

De norske sosiologene Sveinung Sandberg og Willy Pedersen konkluderte på en lignende måte, se - Heller gatekultur enn æreskultur

SE OGSÅ:

Ethnographic lecture confronts female gang myths

København: Diskriminering skaper brannstiftere

Vold, sikkerhetspolitikk og kamp om rom i Bogotá

The anthropology of children, war and violence

Conflict Resolution and Anthropology: Why more scholarship on violence than on peace?