(via del.icio.us) En mobiltelefon som lukter lavendel? Slike ideer springer ut fra antropologisk feltarbeid blant mobilbrukere. “Bevægelsen for brugerdreven innovation har kastet sin kærlighed på antropologien”, skriver Danmarks Jurist- og Økonomforbund i en interessant artikkel om antropologenes inntog i erhvervslivet:
For erhvervsantropologerne er det ikke den akademiske søgen efter viden, der er på tapetet. De har skiftet kolonitidens hvide mænds notoriske glasperler ud med mobiltelefoner, tandbørster og løbesko, og målet er, at designe produkter, der taler til vores livsstil, drømme, værdier og ideer. (…)
Antropologernes styrke er, at de kan komme meget tæt på målgruppen.(…) Antropologerne dukker ikke op med fem nye mobiltelefoner og et spørgeskema, men derimod med videokameraer, båndoptagere og vigtigst af alt: Tid til at observere og interviewe.
På feltarbeid blant mobilbrukere fant antropologen Christina Wasson ut at folk åpenbart legger stor vekt på å interagere med produkter med både føle- og luktesansen. Derfor skal nå oppdragsgiveren Motorola vurdere å utvikle aromatiserte telefoner.
Erhvervsantropologien har slått an i Danmark, leser vi. Blant annet firmaet ReD Associates har med suksess gjort den antropologiske metoden til kjernen i sin forretningside.
Eneste “ulempen” er at metoden er dyr og tar tid. Derfor har designfirmaet 1508 utviklet en hurtig markedsanalyse som de kaller for etno-raids: En lynhurtig etnografisk undersøkelse:
Her bruger virksomheden for eksempel 24 timer på at studere borgerservice i Århus Kommune som udgangspunkt for at lave designløsninger. Mikkel Jespersen, partner i 1508, er klar over, at ideen om et “etno-raid” kan skurre i visse ører. “Det er ment som en provokation, og det er næsten en selvmodsigelse, fordi den etnografiske metode er langsommelig. Men vi mener faktisk, at der er noget at hente. Metoden kan bruges i den praktiske virkelighed,” siger Mikkel Jespersen.
Men forskere advarer mot for hurtige analyser, leser vi:
Hvis alle forelsker sig i metoden som et buzzword, men efterfølgende ikke analyserer grundigt nok – hvis det bare bliver en antropologisk flavour – så får man ikke det ud af det, man forventer,” siger Tine Damsholt.
Den situation har man allerede været igennem i USA, fortæller Christina Wasson. Her slog etnografien igennem i stor stil i slutningen af 1990’erne med det resultat, at alle designvirksomheder kunne sige: “Sure, we do etnography!” I praksis var der dog tale om ‘designers with videocameras’: Designere, der lavede feltobservationer, men som ikke havde de akademiske metoder til at forstå deres data.
>> les hele saken på Danmarks Jurist- og Økonomforbunds hjemmeside
SE OGSÅ:
Designbyrå 1508: Etnoraids – den hurtige vej til viden om brugere
Capitalism and the problems of “High speed ethnographies”
Antropolog: Duft er framtidens design
Studenter på feltarbeid for å designe espressomaskiner og lekeplasser
Popular IT-anthropologists: Observe families until they go to bed
(via del.icio.us) En mobiltelefon som lukter lavendel? Slike ideer springer ut fra antropologisk feltarbeid blant mobilbrukere. "Bevægelsen for brugerdreven innovation har kastet sin kærlighed på antropologien", skriver Danmarks Jurist- og Økonomforbund i en interessant artikkel om antropologenes inntog i erhvervslivet:
For…