livet

At det vi anser som “vår kultur” er stadig i endring, ser vi også på kirkegårdene. Kirkegården er blevet et mødested, skriver Kristelig Dagblad.

Man besøker graven ikke bare for å legge igjen en blomst, men man slår seg ned på et picknickteppe og drikker kanskje til og med en øl mens man minnes den avdøde. Dette er en tendens spesielt i de større byene, sier antropolog Gitte Lunding. Hun jobber ved Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, der mer enn 300 000 mennesker er begravet. Kirkegården har sitt eget kultursenter som hun leder.

Antropologen sier til Kristelig Dagblad:

> ”Der findes flere eksempler på, at et gravsted bliver anvendt som et lille fristed. Det ses særligt, når det er en ung person, der er død, eller når døden er indtruffet meget pludseligt.

> Jo yngre den afdøde er, i desto højere grad er personen stadig en del af et socialt fællesskab. Det kan for eksempel være skoleklassen eller en vennegruppe, der bliver ved med at have en social omgang ved graven. Jeg kender for eksempel til et gravsted for en afdød, der var FCK-fan, hvor kammeraterne nu kommer forbi gravstedet efter hver fodboldkamp for at inddrage den døde i fællesskabet.

> Det er jo ikke, fordi man sørger mindre, når man sidder og hygger sig på graven. Det er måske i højere grad et udtryk for en demokratisering af adgangen til gravstedet. Når den afdøde har fungeret i mange forskellige sociale relationer, så tilhører gravstedet jo flere end blot dem, der er ansvarlige for at passe det.”

>> les hele saken i Kristelig Dagblad

Assistens kirkegård er forresten Danmarks første digitale kirkegård. Flere gravsteder har fått sin egen QR-kode. Ved å skanne koden med mobiltelefonen får man informasjon om den avdøde, både i form av tekst og video.

Antropologen sa til NRK allerede for seks år siden:

> “En storbykirkegård er også en park. Flere gravstedseiere forteller at de valgte Assistens fordi den avdøde skal ligge “midt i livet”. Slektninger og venner ønsker å treffe hverandre ved graven for å fundere over livets gang og minnes personen. QR-teknologien kan gi en ytterligere dimensjon til dette.”

Først var det bare berømte personers grav (H.C.Andersen etc) som fikk QR-koden, men etterhvert ble også privatpersoner interessert.

> “Stadig flere spør oss om dette. Det ser ut til at teknologien er mest aktuell når unge mennesker har fått en brå død. Jeg tror det blir mer naturlig med en digital forlengelse av våre dagers gravinskripsjoner.”

Forskeren har tidligere pekt på en annen trend: vennegraver.