sosialantropologi i Norge, Sverige og Danmark

Det er valg i dag og derfor bruker Weekendavisen spalteplass for å skrive om “Udenforlandet” – delvis ganske morsomt. Men de har glemt at det er Sametingsvalg også.

Den svenske fredsforskeren Ola Tunander som jobber ved PRIO i Oslo mener:

“Nordmænd er uhørt optaget af deres rødder. Ved ethvert selskab skal man ud fra folks dialekt gætte, hvor de kommer fra, og gætter man på den forkerte fjord, bliver mange oprigtigt fornærmede.”

Avisen spør også to norske antropologer – Iver B. Neumann og Unni Wikan.

Neumann er ingen venn av Distrikts-Norge og ikke særlig glad over “norske romantiske forestillinger om bygderne som ’det sande Norge’” som står i motsetning til hovedstaden “der altid har været under ’udenlandsk indflydelse’”. Helst ville han lagt ned hele Nordnorge.

Det er i innvandringsspørsmål og i EU-spørsmål at det fins “de eneste to alvorlige brudflader i denne politiske konsensus-grød”, hevder den danske avisen (og glemmer det sentrale spørsmålet velferdsstat eller rå markedskapitalisme).

Unni Wikan blir spurt. Hun er ikke særlig fornøyd med “integreringen av innvandrerne” og legger en delv av skylden på innvandrerne selv:

“Der er en tendens til, at traditioner forstærkes i ikke-vestlige indvandrermiljøer. Forekomsten af fætter-kusine bryllupper er større blandt tredjegenerationsindvandrere end blandt deres forældre. Det er formentlig for sent med en fuldstændig integration. Men vi kan ikke i kulturrelativismens navn vise respekt for en levevis, der ikke hører hjemme her. Vi må stå fast på, at vores love om ligestilling, religiøs frihed og ytringsfrihed gælder for alle.”

>> les hele saken i Weekendavisen (link oppdatert med kopi)