search expand

Er du anvendt?

Norsk antropologisk forening

Det snakkes om anvendt antropologi, men ikke om anvendt sosiologi eller anvendt statsvitenskap. Hva er det med oss antropologer som har slikt et behov for å skille anvendt fra ikke anvendt antropologi? Og – hvilken antropologi er ikke anvendt? spør antropolog Erik Bach. Han arbeider i Telenor FoU og er ‘månedens antropolog’ for mars. >> les mer

Norsk antropologisk forening

Det snakkes om anvendt antropologi, men ikke om anvendt sosiologi eller anvendt statsvitenskap. Hva er det med oss antropologer som har slikt et behov for å skille anvendt fra ikke anvendt antropologi? Og - hvilken antropologi er ikke…

Read more

Er kontakt mellem etniske danskere og flygtninge og indvandrere viktig?

Lorry.dk / TV2

Knap hver sjette med flygtninge og indvandrerbaggrund besøger aldrig danskere i eget hjem. Til gengæld besøger tre ud af fire med udenlandske rødder danskere enten dagligt, ugentligt eller en gang om måneden. Det skriver Information på baggrund af en undersøgelse foretaget af Catinét Research.

Lektor på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet Quentin Gausset mener, at det grundlæggende er problematisk at spørge ind til, hvor lidt eller ofte udlændinge i Danmark besøger danskere uden at interessere sig for, hvor ofte danskere ses med udlændinge privat. Ellers kommer man til at lægge hele ansvaret for integrationen over på udlændingene. »Danskerne er ikke særligt kendt for at invitere folk hjem. Det er noget, alle udlændinge taler om,« siger han. »Jeg synes ikke, at det er så afgørende at have danske venner. Det afgørende er, at man har et netværk,« siger han. >> les mer

Lorry.dk / TV2

Knap hver sjette med flygtninge og indvandrerbaggrund besøger aldrig danskere i eget hjem. Til gengæld besøger tre ud af fire med udenlandske rødder danskere enten dagligt, ugentligt eller en gang om måneden. Det skriver Information på baggrund af…

Read more

Samler innvandrernes livshistorier – før det er for sent

Kulturell kompleksitet i det nye Norge, UiO

Norge har alltid vært et innvandringsland. I tre-binds-verket “Norsk innvandringshistorie” viste historiker Knut Kjeldstadli sammen med andre historikere og samfunnsvitere at det er feil å tro at Norge har vært et homogent samfunn før pakistanernes og somaliernes ankomst. Innenfor forskningsprogrammet Kulturell kompleksitet håper Kjeldstadli å utvide perspektivet: Han skal samle livshistorier – innvandrernes egne fortellinger om migrasjonen til Norge og møtet med det norske samfunnet. >> les mer

Kulturell kompleksitet i det nye Norge, UiO

Norge har alltid vært et innvandringsland. I tre-binds-verket “Norsk innvandringshistorie” viste historiker Knut Kjeldstadli sammen med andre historikere og samfunnsvitere at det er feil å tro at Norge har vært et homogent samfunn før…

Read more

– Giftepress i kristne miljøer

Drammens Tidende

Ifølge Gerd Fleischer, leder for organisasjonen Selvhjelp for innvandrere og flyktninger (SEIF), er det en myte at tvangsekteskap kun forekommer innen fremmede kulturer og religioner. – Innenfor sterkt religiøse miljøer i Norge får vi henvendelser fra unge mennesker som sier de ikke får velge hvem de skal gifte seg med. Den katolske kirke, Den norske kirken samt karismatiske miljøer er berørt, sier Fleischer. >> les mer

(link via utrop.no)

Drammens Tidende

Ifølge Gerd Fleischer, leder for organisasjonen Selvhjelp for innvandrere og flyktninger (SEIF), er det en myte at tvangsekteskap kun forekommer innen fremmede kulturer og religioner. - Innenfor sterkt religiøse miljøer i Norge får vi henvendelser fra unge mennesker som…

Read more

Maskuliniteter i nord – Hvem er den nordnorske mannen?

Kilden, Forskningsrådet

Det er ikke mange mannsforskere på Universitetet i Tromsø. Derfor var det et noe vågalt prosjekt da Kvinnforsk og folklorist Marit Anne Hauan, bestemte seg for å holde en seminarrekke om Maskuliniteter i nord. Men resultatet ble entusiastiske forelesere, mange tilhørere, livlige debatter – og altså et bokprosjekt.

Målet var å si noe om menn og menns rolle når de ikke befinner seg på Majorstua i Oslo eller Torgallmenningen i Bergen, men i Hammerfest, Karasjok – eller på ekspedisjon i isødet. Hauan mener det finnes nok av forestillinger om mannen i periferien. At han er en ensom ulv eller einstøing, en tøffing, men kanskje framfor alt: harry.

– Vi utfordret forskere som i utgangspunktet ikke hadde et klart kjønnsperspektiv i arbeidet, til å gjenlese empirien sin, forteller Hauan. Blant de som tok utfordringen var Einar Niemi som nyleste sin historieskrivning fra Vadsøsamfunnet, postdoktor ved Juridisk faultet, UiTø Ande Somby – som med utgangspunkt i seg selv tok for seg samiske mannsidealer, og Einar Arne Drivenes som arbeider med Polarmannen. >> les mer

Kilden, Forskningsrådet

Det er ikke mange mannsforskere på Universitetet i Tromsø. Derfor var det et noe vågalt prosjekt da Kvinnforsk og folklorist Marit Anne Hauan, bestemte seg for å holde en seminarrekke om Maskuliniteter i nord. Men resultatet ble entusiastiske forelesere,…

Read more