search expand

People, Place and Policy – New Open Access Journal

(via Intute Social Science Blog) Homeless women, gated commnities, active citizenship and the post-industrial labour market: That’s what the papers in the first issue of the new open access journal People, Place and Policy are about:

People, Place and Policy provides a forum for debate about the situations and experiences of people and places struggling to negotiate a satisfactory accommodation with the various opportunities, constraints and risks within contemporary society.

(…)

PPP is founded on the belief that academic research has a critical role to play in the creation and assessment of policies. This is not to criticise social scientists who shy away from involvement in the messy business of policy, but to celebrate the contribution of critical and questioning applied social research to both academic knowledge and thought, and the interpretation, understanding and responsiveness of policy to contemporary social challenges.

(…)

The editorial home of the journal is the Centre for Regional Economic and Social Research at Sheffield Hallam University.

>> Homepage of the journal

SEE ALSO:

Free access to Anthropologica 2002 – 2005

For Open Access: “The pay-for-content model has never been successful”

Omertaa – Open access journal for Applied Anthropology

2006 – The Year of Open Access Anthropology?

(via Intute Social Science Blog) Homeless women, gated commnities, active citizenship and the post-industrial labour market: That's what the papers in the first issue of the new open access journal People, Place and Policy are about:

People, Place and Policy…

Read more

På jobb: Jo mer frihet jo større trivsel?

De sier at de vil ha mest mulig frihet for å kunne jobbe og prestere best. Men resultatet er ofte utbrenthet. Likevel holder de fast ved frihetsideologien. Etter tre måneder feltarbeid i en stor mediebedrift fant antropolog Susanne Ekman ut at “kunnskapsarbeidernes” hverdag er full av paradokser og selvbedrag, melder Magisterbladet.

Som del av sitt doktorgradsprosjekt “Velfærdsledelse – en undersøgelse af velfærdsdiskursens paradokser” på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School har antropologen vært fluen på veggen, deltatt i møter og intervjuet medarbeidere for å finne ut hvorfor de er villige til å arbeide seg nesten ihjel.

Vi leser:

Feltarbejdet afslørede, at vidensarbejdernes verden er fuld af paradokser – og en god portion selvbedrag. Tag bare friheden. Den efterspørger flertallet af hendes interviewpersoner hele tiden fra chefen. Giv mig frihed, så skal jeg nok bruge den til at præstere noget virkeligt exceptionelt. Noget ekstraordinært. I en tid, hvor der nærmest er en til en-identifikation mellem menneske og job, bliver den arbejdsmæssige frihed set som vejen til den selvrealisering via arbejdsmarkedet, som i længden vil bringe lykke, fordi man viser, at man er et exceptionelt menneske.

(…)

(D)en konstante trampen på frihedspedalen (har) også alvorlige konsekvenser for de mennesker, der i det moderne videnssamfund er parate til at knokle sig halvt ihjel i forsøget på at gøre deres idéer, artikler, rapporter, fremlæggelser, tv-udsendelser, afhandlinger og undervisningsforløb så kreative og især originale som muligt.

Skidt med, at privatlivet fylder mindre og mindre, og at ægtefællen er på vej væk. Skidt med, at jeg har hjertebanken, når jeg går i seng for at sove alt for få timer. Det er kun en fase, som jeg skal igennem, indtil jeg er færdig med det her projekt, tænker medarbejderne – igen og igen. Og chefen skal i hvert fald ikke blande sig og forsøge at sætte rammer op for arbejdet eller diske op med halvkedelige opgaver, som ikke kræver, at man investerer så meget i dem.

“Der er en utrolig stærk modvilje mod at gøre op med originalitetstrangen. Jeg ser det lidt som en utrolig angst for banalitet. Man skal blive ved med at være i den lidt grænseoverskridende tilstand, for ellers er man banal og i yderste konsekvens værdiløs. I det øjeblik man er en, der kan erstattes, så bliver det meget nemt synonymt med, at så er man ikke noget.”

Rutinearbeid gjelder som noe av det verste for Ekmans informanter. Men paradoksalt lever redselen for rutinen side om side med det hun kaller “rutinenostalgi”. Dette er lengselen etter en jobb som resepsjonist eller garter – ikke på full tid men kanskje to uker hver måned.

Ifølge Magisterbladet er ikke antropologen villig til å peke ut en hovedsynder for utviklingen. Hun sier:

“Man kan ikke placere ansvaret ét sted. Det er en samfundsmæssig diskurs, der bliver understøttet oppefra, af medarbejderne selv, af medierne, af underholdning, af politik”, siger hun. “Det er normen om vidensssamfundet, der fører dette her med som fænomen. Idealet er den evige læring og udvikling, som er tæt koblet til det eksistentielle niveau, hvor jeg udfolder mig som menneske i kraft af læringen, friheden og råderummet i mit arbejde”.

>> les hele saken i Magisterbladet

SE OGSÅ:

Fengslende frihet – GEMINI om det nye arbeidslivet

På vei til større ufrihet? “Når alle snakker så positivt om frihet må vi være vaktsomme”

– Moderne arbeidsliv er preget av new age

Microsofts husantropolog: Vi kan bare glemme normalarbeidsdagen

De sier at de vil ha mest mulig frihet for å kunne jobbe og prestere best. Men resultatet er ofte utbrenthet. Likevel holder de fast ved frihetsideologien. Etter tre måneder feltarbeid i en stor mediebedrift fant antropolog Susanne Ekman ut…

Read more

Kjønnsroller eller religion: “Biologien styrer alt”

Biologismen er på frammarsj. Den gir nemlig enkle svar. En slipper å bry seg om komplekse forklaringer som kanskje også har med historie, politikk, økonomi og annet å gjøre. Et av de nyeste eksemplene er boka Det virkelige menneske. Sjælens og kulturens naturhistori, skrevet av sosialantropologen (!) Dennis Nørmark og idehistorikeren Lars Andreassen. Boka har fått terningkast fem i Jyllands-Posten:

Titlen hidrører fra det erklærede mål at vise, at det er muligt at finde naturlige forklaringer på alt, hvad der har med mennesket at gøre. At menneskets fantastiske egenskaber er opstået ud fra de samme regler og love, som gælder for alt andet i universet – vi stammer fra samme ursuppe – og at f.eks. også religion har et neurologisk grundlag og en rent kognitiv funktion.

(…)
Helten i naturhistorien er Charles Darwin (1809-1882) og hans evolutionsteori: Alle arter opstår ved naturlig selektion, hvor de heldigst stillede livsformer sejrer over andre i kampen for tilværelsen. (…)

Bogen myldrer med tankevækkende udsagn: Religionen er et biprodukt af den måde, vores hjerner orienterer sig på i verden. Hjernen er mænds påfuglefjer på linje med god økonomi og fast arbejde – derfor opfattes innovative og kunstneriske mænd som attraktive.

Biologien giver en del af forklaringen på en væsentlig forskel i mænds og kvinders kreative produktion. Kønsrollerne er ikke først og fremmest dannet af vores kultur, men af biologi. Naturhistorien har gjort mænd til blærerøve. Generøsitet, samarbejde og kreativitet er ikke i sig selv godt, men set fra et evolutionært synspunkt er færdighederne gode, fordi de øger overlevelseschancerne.

Om modstand over for indvandrergrupper: Kulturgrupper har de bedste chancer for at overleve, hvis de udvikler en vis grad af intolerance over for afvigende adfærd, og sproglig forskellighed er et temmelig sikkert tegn på afvigelse også på andre områder.

>> les anmeldelsen i Jyllands-Posten

Høres ganske hårreisende ut. Det er ikke vanskelig å være enig i forfatternes kritikk av motstanden blant samfunnsviterne å ta innover seg biologiens betydning, men hvorfor må en erstatte kulturalisme (kun vekt på kultur) med biologisme (kun vekt på biologi)? Hvorfor ikke Ja takk, begge deler?

Dennis Nørmark har tidligere vakt oppsikt med at det ikke finnes motkultur og at aktivister på venstresiden er psykopater.

SE OGSÅ:

Antropologi og sosiobiologi: Er våre handlinger og tanker styrt av genene våre?

Thomas Hylland Eriksen: Darwinismen – er debatten slutt?

Hanno Sandvik: Hvor sosial er darwinismen?

Biologismen er på frammarsj. Den gir nemlig enkle svar. En slipper å bry seg om komplekse forklaringer som kanskje også har med historie, politikk, økonomi og annet å gjøre. Et av de nyeste eksemplene er boka Det virkelige menneske. Sjælens…

Read more

Skilsmisse: “Myndigheter behandler fedre ikke som likeverdige”

Moderne fedre tror de er likestilte – men kun inntil dagen parforholdet går i oppløsning. Fedre opplever at myndighetene ikke anerkjenner dem som likeverdig forelder viser en undersøkelse av den danske antropologen Johnny Carlsen ifølge Kristeligt Dagblad:

Han sier:

– Mændene er opvokset med en ligestillingsideologi, men i mødet med myndighederne føler de sig ikke lige behandlet. De føler ikke, at deres forældreskab bliver anerkendt på lige fod med moderens. De føler sig devaluerede som mennesker uden omsorgsgivende kompetence

– Sagsbehandlerne, der træffer de vigtige afgørelser, er mennesker og ikke maskiner. De er også påvirkede af de myter og forestillinger, der er om den symbiotiske moder. Men moderskabet er ikke et naturgivent instinkt. Det er kultur og ikke natu

>> les hele saken i Kristeligt Dagblad

En lengre omtale av oppgaven finner vi i Dagbladet Information:

>> De barnløse fædre

Noen vil husker at dette temaet var noe som Runar Døving tok opp i debatten om undertrykte menn ifjor:

Runar Døving: Menn blir undertrykt, kvinnekampen har gått for langt og Runar Døving svarer på kritikken: “Jeg uttalte meg som forsker”

SE OGSÅ:

Unge fedre er annerledes

Forsvarer sin avhandling i sosialantropologi om far-sønn-forholdet

In å være hjemme-alene-pappa

Hovedoppgave om muslimske menn: “Jeg vil ikke være barnas sjef, jeg vil være barnas venn”

Moderne fedre tror de er likestilte - men kun inntil dagen parforholdet går i oppløsning. Fedre opplever at myndighetene ikke anerkjenner dem som likeverdig forelder viser en undersøkelse av den danske antropologen Johnny Carlsen ifølge Kristeligt Dagblad:

Han sier:

– Mændene er…

Read more

Life in the Time of Conflicts (Ljubljana, Slovenia)

Ljubljana, Slovenia, 27—29 September 2007

This conference will provide a forum for scholarly discussion of conflicts in contemporary time-from generational conflicts, arising from the ageing of population in the most developed countries, conflicts between the rural and urban, of growing conflicts based on cultural, ethnic, religious and national grounds, which are being triggered by the fear of globalisation and loss of traditional group identities, conflicts between human biology and society, which arise from the technological development that changes the patterns of everyday life and provoke the change in human physical development, paralyses human physical activity and causes the so called civilization illnesses, such as hart-diseases and cancer, to conflicts between science and society, characterised by the rapid growth of scientific knowledge and by the diminishing value of science in contemporary society, where the power of scientific argumentations is being substituted by often ignorant political decisions.

Late and onsite registration fee (after June 30, 2007): €100

Ljubljana, Slovenia, 27—29 September 2007

This conference will provide a forum for scholarly discussion of conflicts in contemporary time-from generational conflicts, arising from the ageing of population in the most developed countries, conflicts between the rural and urban, of growing conflicts…

Read more