search expand

Antropolog: “Muslimske friskoler er for autoritære”

I ett år har antropolog Annette Haaber Ihle fulgt elever på tre muslimske friskoler i København. Hun ville finne ut om de blir “opdraget til at være gode og loyale medborgere” (et litt merkelig utgangspunkt for antropologisk forskning). B.T skriver om resultatene:

Hvor undervisningen i dansk, engelsk og matematik står mål med, hvad der kræves i folkeskolen, halter det i de kreative fag som billedkunst, gymnastik, fysik, håndgerning og hjemkundskab. Indholdet og særligt de autoritære metoder i fagene religion og modersmål står heller ikke mål med kravene.

Eleverne på de utvalgte skolene får ikke de såkalte »medborger-færdigheder« som er “naturlige i folkeskolen”, konkluderer antropologen.

>> les hele saken i B.T (link oppdatert)

Tøger Seidenfaden kommenterer denne saken i Politiken. Han har ikke særlig sans for vinklingen av funnene. Han skriver at han alltid har vært bekymret for hva som foregår i religiøst baserte skoler. Men etter å lest rapporten, må han heller innrømme at han må ha vært for skeptisk:

Hør blot, hvor galt det står til på de tre skoler:

I dansk, matematik og engelsk – de perifere fag, må man forstå – ligger niveauet godt nok fint i forhold til folkeskolen. Til gengæld er den hel galt, der hvor det øjensynlig virkelig tæller – i de ‘kreative’ fag: billedkunst, gymnastik, håndgerning og hjemkundskab.

(…)

Det er oven i købet sådan, at lærerne underviser en stor del af tiden (det kaldes i rapportjargonen, at der lægges for stor vægt på »envejskommunikation«. Måske er det derfor, at de er gode til dansk, engelsk og matematik …).

(…)

Når man tænker på, at vi i 70’erne havde lilleskoler, hvor eleverne gik til kamptræning under røde faner, og når man tænker på alle de pædagogiske traditioner, der konkurrerer i friskolerne, har jeg svært ved at komme i affekt over, at undervisningen i religion og arabisk på de tre skoler af en dansk antropolog betragtes som »for autoritær«. Også her håber jeg, at Bertel Haarder vil komme til undsætning og forklare, at hvis salmevers og bibelfortællinger – herunder udenadslære – ikke er en katastrofe i kristendomskundskab, så er de det vel heller ikke i friskolernes fritidsordninger. Selv om det dér er en anden hellig bog, der er grundlaget.

>> les hele kommentaren i Politikken (link oppdatert)

I ett år har antropolog Annette Haaber Ihle fulgt elever på tre muslimske friskoler i København. Hun ville finne ut om de blir "opdraget til at være gode og loyale medborgere" (et litt merkelig utgangspunkt for antropologisk forskning). B.T skriver…

Read more

– Ingen hindunasjonalisme i Danmark

I 1992 rev radikale hinduer ned en moske i India. Finner en mer politisert og lidenskapelig versjon av hinduismen fotfeste i Danmark? Nei, mener Stig Toft Madsen fra Nordisk Institut for Asien Studier. Sammen med antropologen Kenneth Nielsen forsker han på “Organiseret hinduisme i Danmark”.

Til nettstedet religion.dk sier Stig Toft Madsen at hinduer i Danmark er langt mer moderate og ikke interessert i konflikter med andre religioner. Forsøk på å organisere hinduerne i Danmark lyktes ikke noe særlig. Der er to hindu-diasporaer i Danmark som ikke har mye til felles: Indere fra Nordindien, som bor stort sett i Københavnsområdet og flyktninger fra Sri Lanka, som er konsentrert i Jylland.

Hinduenes viktigste prosjekt har vært å etablere et tempel for alle uansett hvor de kom fra og hvilken form for hinduisme de praktiserte. Men bestrebelsene skapte minst like mye splittelse som enhet.

>> les hele saken på religion.dk

>> Kenneth Nielsen: Ideologier på arbejde. En analyse af hindunationalisme og politisk mobilisering

I 1992 rev radikale hinduer ned en moske i India. Finner en mer politisert og lidenskapelig versjon av hinduismen fotfeste i Danmark? Nei, mener Stig Toft Madsen fra Nordisk Institut for Asien Studier. Sammen med antropologen Kenneth Nielsen forsker…

Read more

Danmarks nasjonaldag idag: Nasjonalisme på høyden!

Idag er Danmarks nasjonaldag. Flere svenske aviser omtaler boka “Guide til Danmarks Bjerge” av nordmannen Roger Pihl. Dansker feirer nemlig dagen ved å oppsøke en større park eller – enda bedre – å klatre på en av de få av landets “fjelltoppene” f.eks. i “De fynske Alper” (imponerende 126 meter over havet) eller Skamlingsbanken (113 meter over havet) i Sør-Jylland.

Mange viktige minnesmerker og statuer står i Danmark på disse høydene, mens de i Sverige befinner seg i byene på torgene. Disse “fjelltoppene” har spilt en viktig rolle i Danmarks historie, leser vi:

Skamlingsbanken ( 113 möh) på södra Jylland fick en central roll i motståndet mot det tyska inflytandet. Man anordnade språkfester med 10 000-tals deltagare och här sjöngs för första gången den danska nationalsången, “Det er et yndigt land”. Ungefär samma hedersposition har Grundtvigs snart 200 år gamla sång “Langt højere bjerge”.

Till historien hör att 1988 föreslog dåvarande statsministern Anker Jørgensen i ett tal vid Folkemötet på, det som många anser vara landets absoluta topp, Ejer Bavnehøj (170,86 möh) en ny nationalsång: Benny Andersens visa “Svantes lykkelige dagar” ( “Livet är ikke det værste man har/om lidt er kaffen klar”).

Naturligtvis har nästan alla stora danska författare hyllat höjderna.

Les anmeldelsen i Norrbottens-Kuriren, i Göteborgs-Posten og Politiken.

Idag er Danmarks nasjonaldag. Flere svenske aviser omtaler boka "Guide til Danmarks Bjerge" av nordmannen Roger Pihl. Dansker feirer nemlig dagen ved å oppsøke en større park eller - enda bedre - å klatre på en av de få av…

Read more

Flere og flere dansker konverterer til Islam

2.500 danskere har vendt kristendommen ryggen til fordel for islam ifølge forskningsprosjektet “Omvendelse til islam i Danmark” ved Københavns Universitet, skriver Berlingske Tidende. Debatten etter 11. september 2001 får flere og spesielt yngre danskere til å konvertere.

– Islam ses som et reelt alternativ til det moderne, hektiske samfunn. Samtidig søker flere mot det religiøse, sier religionshistoriker Kate Østergaard, som sammen med antropolog Tina G. Jensen står bak undersøkelsen.

Det anslås at 700 personer i Danmark har konverteret fra islam til kristendommen.

>> les hele saken i Berlingske Tidende

Tina G. Jensen sier til Danmarks Radio at medienes skremselbildene virker tiltrekkende. Skremselspropaganda “inviterer til, at man undersøger det farlige element og selv læser koranen”, mener hun. “Mediernes fremstilling bliver en slags reklame og får nogle til at sympatisere med muslimerne som en gruppe af undertrykte”

>> Etniske danskere vælger Islam (Danmarks Radio)

>> Unge dansker gjør opprør ved å konvertere til islam

2.500 danskere har vendt kristendommen ryggen til fordel for islam ifølge forskningsprosjektet "Omvendelse til islam i Danmark" ved Københavns Universitet, skriver Berlingske Tidende. Debatten etter 11. september 2001 får flere og spesielt yngre danskere til å konvertere.

-…

Read more

Antropolog med ny bok om prester, folkekirken og autoritet

Antropologen Cecilie Rubow kartlegger i ny bok forskjellige trekk ved folkekirkens presteroller og kommer frem til to hovedpersoner: “Helligpeter” og “Peter-præst”, leser vi i Kristeligt Dagblad.

Hun sier:

– Jeg beskriver spændingen mellem det at være et almindeligt menneske og samtidig være præst. Hvordan præsten selv oplever det at være en person, som har et embede. Bogen skulle gerne bidrage til præsternes selvforståelse, men også give for eksempel menighedens og menighedsrådets medlemmer en bedre forståelse af den baggrund, som deres præst har med sig og har udviklet.

Slik beskriver hun de to forskjellige typer prester:

Helligpeter er shaman, det vil sige den, som er tættest på Gud i menigheden. Han er polemiker og fastholder kristendommens særstatus i forhold til andre religioner, og endelig er han liturg og bygger uden vrøvl sine gudstjeneste på en hundredårig gammel tradition.

Peter-præst er ekspert og har en bestemt akademisk uddannelse, som han gør brug af ligesom alle andre bruger deres særlige uddannelse. Men han er ikke tættere end almindelige mennesker på Gud. Han er mediator og forsøger at få mange forskellige synspunkter til at mødes i den samme helhed i sognets ramme. Endelig er han performer og bruger de virkemidler i gudstjenesten, som han synes passer til lejligheden.

>> les hele saken i Kristeligt Dagblad

>> Intervju med antropologen i Danmarks Radio

Antropologen Cecilie Rubow kartlegger i ny bok forskjellige trekk ved folkekirkens presteroller og kommer frem til to hovedpersoner: "Helligpeter" og "Peter-præst", leser vi i Kristeligt Dagblad.

Hun sier:

– Jeg beskriver spændingen mellem det at være et almindeligt menneske…

Read more