search expand

Rapport: Tiggere vil hjelpe seg selv

“A person too?” Foto: Craig Allen, flickr

Hvem er tiggerne? Hvorfor tigger de? Hva kan gjøres for å bedre deres situasjon? Kofoeds Skole har nettopp publisert rapporten Tiggere i København som ble utarbeidet av Louise Christensen, bachelor i antropologi ved Københavns Universitet.

Hellere avissælger end tigger, oppsummerer dinby.dk.

Tiggerne mener selv, at hvis de skal ændre deres liv, skal det komme indefra og være dem selv, der gør det – samfundet kan ikke hjælpe. Det er derved dem selv, der aktivt vælger at sælge hjemløseaviser, frem for at stå og tigge på gaden.

De fleste tiggerne beskriver selve tiggingen som ydmykende, ubehagelig og skamfull, skriver forskeren i septemberutgaven av Kofoeds Avis (pdf).

Tiggerne vil helst hjelpe seg selv. Det de trenger er altså konkrete tilbud. Hjemløsavisen Hus Forbi er bare et av mange mulige løsninger, påpeker antropologen i rapporten:

At avissalg har gjort det muligt for tiggerne at vælge en anden måde at skaffe penge på, dog for mange periodisk afbrudt af tiggeri, er måske udtryk for, at tiggerne også på andre områder gerne ville vælge noget andet, hvis det var tilgængeligt, fordelagtigt, virkede overkommeligt, trygt og muligt for dem.

>> last ned hele rapporten (pdf)

I sin masteroppgave i antropologi om tiggere i Oslo kom Ben C. Pedersen fram til at det å selge hjemløsavisen =Oslo “er ikke nok for å bli tatt inn i varmen”.

SE OGSÅ:

Antropolog: “Umoralsk å kaste ut tiggerne”

Interview: Anthropologist studied poor fast food workers in Harlem

Poverty and health policies: Listening to the poor in Bangladesh

Professor studies society’s poor by picking through trash

Anthropologist calls for a greater appreciation of child labor

Den ukjente fattigdommen på Nord-Grønland

Etnisk fattigdom i Norge?

"A person too?" Foto: Craig Allen, flickr Hvem er tiggerne? Hvorfor tigger de? Hva kan gjøres for å bedre deres situasjon? Kofoeds Skole har nettopp publisert rapporten Tiggere i København som ble utarbeidet av Louise Christensen, bachelor i antropologi ved…

Read more

Doktoravhandling om spilleavhengige: – Heller forbrukerbeskyttelse enn sykeliggjøring!


Casino i Las Vegas. Foto: Marion Cerrato, flickr

Antropolog Lise Hildebrandt-Eriksen fra Aarhus Universitet har vært på feltarbeid i spillehaller. I doktoravhandlingen som hun forsvarte på fredag kritiserer hun måten det offentlige håndterer spilleavhengighet (ludomani) på:

Projektet peger på at forebyggelse af ludomani ikke kun bør udmøntes som terapi. Forebyggelse bør også implementeres som forbrugerbeskyttelse i form af en regulering af varens udformning i både juridisk og designmæssig henseende. Desuden peges der på en styrkelse af lokale fællesskaber uden for forbrugssfæren som en mulig vej til forebyggelse af selvdestruktivt spil.

Hun kritiserer tendensen – som er spesielt karakteristisk for nyliberalismen – å individualisere problemer. Spillemarkedet er blitt liberalisert i 1993. Samtidig har det vokst fram “et bugnende terapimarked” for å “diagnosticere og behandle de af os, der ikke kan styre vores lyster”. I en kronikk i Information skriver hun at “mystificering af spillehallen som vare” medvirker til at kundene fastholdes i spillehallen”:

Forskningsprojektet har vist, at den største risiko for at blive ludoman er kombinationen af at være enten enlig, arbejdsløs eller befinde sig i en presset livssituation, samtidig med at spillehallen udbydes som en dagligvare i ens nærområde. En af konklusionerne er, at det synes mere bekvemt, billigere eller bare mere ideologisk rigtigt at sygeliggøre forbrugeradfærd, end det er at udforme en forretningspraksis og en lovgivning, der tager sigte på forbrugerbeskyttelse.

Avhandlingen ”’There are no ludomaniacs’ – An Ethnography of Gambling With Gambling Machines” er (ennå?) ikke tilgjengelig på nett.

SE OGSÅ:

Fieldwork reveals how slot machines are exploiting people

How gaming wealth is reviving American Indian traditions

– Kampanjer har ofte motsatt effekt

Medicine as power: “Creates new categories of sick people”

Casino i Las Vegas. Foto: Marion Cerrato, flickr

Antropolog Lise Hildebrandt-Eriksen fra Aarhus Universitet har vært på feltarbeid i spillehaller. I doktoravhandlingen som hun forsvarte på fredag kritiserer hun måten det offentlige håndterer spilleavhengighet (ludomani) på:

Projektet peger på at forebyggelse…

Read more

Hvem er ekstremistene?

Information har startet en interessant serie om hinduekstremister i Danmark. Det er bra at en holder et argusøye med ekstremister, men det er samtidig interessant å se hvor ulikt majoritetens og minoritetens ekstremisme blir behandlet – eller i det hele tatt lagt merke til.

For det er jo litt morsomt å lese kommentaren fra Birthe Skaarup i Dansk Folkeparti som sier “Vi vil ikke have ekstremister her i Danmark.” Hva annet enn ekstremister er de selv? Det er heller ikke umulig å argumentere for at hele det danske regimet er høyreekstremt.

Manu Sareen, integrationskonsulent og politiker fra Det Radikale Venstre ytrer seg på lignende måte overfor minoriteter. Han sier:

“Der sker en kulturel radikalisering i hele Europa, hvor minoriteter bliver mere og mere bevidste om deres egen kultur. Det synes jeg er et problem uanset, hvem pokker man er.”

Anledningen for serien er et europeisk møte i den hindunationalistiske bevægelse Hindu Swayamsevak Sangh (HSS) i danske Brønshøj. Ifølge Information har HSS “stærke bånd” til den hindunationale bevegelsen Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS) som i India blir satt i sammenheng med “terrorlignende aktiviteter” og drap av tusenvis av muslimer og kristne. HSS avviser dette.

Information snakker også med antropologerne Stig Toft Madsen og Kenneth Bo Nielsen som blant annet forteller at hindunasjonalister forsøkte å mobilisere i Danmark siden 1980-tallet.

“De skal ikke nødvendigvis forbydes, men den her forening har forbindelser til den hindunationale bevægelse, og man bør være kritisk overfor, om deres arbejde har konsekvenser andre steder i verden”, sier Kenneth Bo Nielsen.

>> Omstridt hinduorganisation holder europatræf i København (Information, 2.4.10)

>> Hindubørn på geled i Vanløse: På en københavnsk folkeskole står børn ret, messer i kor og beder til et gult flag (Information, 2.4.10)

>> ‘Vær venligst varsom med disse fundamentalister’ (Information, 5.4.10)

SE OGSÅ:

– Ingen hindunasjonalisme i Danmark

Intervju: På feltarbeid blant fattige jenter og millionærer for å studere relasjonene mellom hinduer og muslimer

Fortsatt nasjonalistisk indoktrinering i lærebøkene

Interview with Arjun Appadurai: “An increasing and irrational fear of the minorities”

“Føleri og overtro”: Ut mot høyrepopulistenes historiesyn

Antropolog studerte FrP-lokallag

Integrering: “Snakk mer om norsk kultur!”

Information har startet en interessant serie om hinduekstremister i Danmark. Det er bra at en holder et argusøye med ekstremister, men det er samtidig interessant å se hvor ulikt majoritetens og minoritetens ekstremisme blir behandlet - eller i det hele…

Read more

Hyggen – danskhetens kjerne?

Dansk hygge. Foto: Thorbjørn Kühl, flickr

Hvorfor velger familien bort den dyre vinen og luksushotellet? For mye velstand og luksus ødelegger hyggen, og det er noe av det verste som kan skje for en danske ifølge antropolog Jeppe Trolle Linnet, melder Nordjyske.

Ja, Jeppe Trolle Linnet forsker på den danske hyggen. Hyggen spiller ifølge ham en undervurdert rolle i den danske selvforståelsen. Opplevelsen av hygge er viktig og ettertraktet, leser vi:

Hyggen bestemmer, hvornår vi opgiver et skrantende forhold. For meget eller for lidt hygge udgør ligefrem et succesparameter. Det anvender vi til både at bedømme, hvor vellykket andres liv er og bortforklare situationer, hvor vi slækker på disciplinen eller ikke lever op til egne eller andres idealer.

Å møte opp i overdrevent pene klær, er ikke veien å gå hvis man vil ha det hyggelig. Hyggen er noe folkelig og naturlig, sier han til Kristeligt Dagblad:

– De fleste mennesker lever i en verden, hvor de ikke kan vise alle sider af sig selv. De har én identitet på jobbet og en anden med vennerne i sportsklubben. Men i vores kultur er idealet om at turde vise sit sande jeg centralt, og det mener vi, at vi kan, når vi hygger med familien eller de nære venner. Hygge må ikke være alt for bevidst iscenesat. Det skal være en stemning, der opstår af sig selv.

Danskenes hyggekultur kan også forklare hvorfor danskene ikke er spesielt gode til å etterleve rådene om å spise og leve sunt, sier han:

– Det er svært at forene sundhed med ideen om hygge, eftersom hygge ses som modpol til alt det tjekkede og kontrollerede i tilværelsen.

Forherligelsen av den folkelige hyggen bunner blant annet i protestantisk moral: Man gir avkall på det materielle, dyrker det indre på bekostning av det ytre. Den harmonerer også med janteloven.

Jeppe Trolle Linnets ble oppmerksom på hyggens betydning mens han jobbet med sin doktoravhandling om forbruksmønstrene hos middelklassefamilier i København.

>> les hele saken i Nordjyske. Se også omtalen i Kristeligt Dagblad og Videnskab.dk

På sin hjemmeside har han lagt ut teksten Når vi »gør« familie (pdf).

Hyggen har vel en lignende betydning her i Norge. Denne minner om sosialantropolog Anh Nga Longvas observasjoner om nordmennenes manglende høflighet og Franziska Rüttimann Storemyrs studie av norske hjem der bl.a. “peiskos” er viktig.

SE OGSÅ:

I Danmark: Ikke begynn med osten!

“Danskene er sine egne verste urostiftere og terrorister”

Skrev en avhandling om nordmenns uhøflighet

Runar Døving forteller om “Den hellige matpakka”

Integrering: “Snakk mer om norsk kultur!”

Dansk hygge. Foto: Thorbjørn Kühl, flickr

Hvorfor velger familien bort den dyre vinen og luksushotellet? For mye velstand og luksus ødelegger hyggen, og det er noe av det verste som kan skje for en danske ifølge antropolog Jeppe Trolle Linnet, melder…

Read more

Antropolog avslører: Slik blir au pairer utnyttet

Først må de betale store summer til formidlere for å komme til Danmark. Så kan de opplever urimelige arbeidsforhold i deres vertsfamilier. I rapporten “Au Pair og Menneskehandlet?” viser antropolog Trine Mygind Korsby at mange au-pairer i Danmark har det ganske ille, spesielt filipinske jenter.

Antropologen har intervjuet 27 au-pairer fra Filippinene, Hviterussland, Ukraine, Serbia, Nepal og Kenya. I et intervju med Berlingske Tidende sier hun at mange au-pairer må betale store summer til au-pair-formidlere:

»Man ved, at problemet eksisterer, men rekrutteringsmønstret er meget broget, og det foregår på et utal af forskellige måder. Nogle formidlere er bosat i Danmark og bruger så bl.a. familiemedlemmer i Filippinerne til at rekruttere og sige til folk: »Du kan komme til Danmark og arbejde, men du skal så betale os for det.« Nogle historier tyder på, at det er en business blandt nogle filippinere, men i andre sager er det mindre organiseret.

»Pengeopkrævningen kan ses som en udnyttelse af den danske ordning. Den er jo ikke lavet for, at nogle skal tjene penge på den. Og så sætter det au pair-personerne i en sårbar og udsat position, at de starter deres ophold i gæld. Og for at få gælden hurtigere ud af verden vælger nogle af dem så at arbejde sort.

Jentene setter sjeldent spørsmålstegn ved situasjonen. De fleste aksepterer prisen:

»De ved ikke, at man ikke behøver eller bør betale, men mange af dem accepterer det, når de så er her. For de siger, at hvis ikke det var for formidleren, så var de aldrig kommet til Danmark, og man skal huske, at for de her mennesker er det en fantastisk mulighed for at komme hertil og skabe bedre forhold for deres familier og dem selv. Så der står rigtig meget på spil.«

Utnyttelsen som er mulig i au pair-feltet, henger uløselig sammen med au pair-feltets endrede vesen, skriver antropologen i rapporten. Au-pair-ordningen dreier seg ikke lenger om kulturutveksling, men om arbeidsmigrasjon: De fleste er i Danmark for å tjene penger og hjelpe familiene sine. “Dette betyder, at disse au pairs udgør en sårbar og udsat gruppe, som på deres videre migrationsfærd rundt i verden vil kunne udnyttes på forskellige måder – muligvis også af menneskehandelsbagmænd”, påpeker antropologen og foreslår opprettselsen av en ’non-profit-formidlingsorganisation’ for au pairs og vertsfamilier.

>> Intervju i Berlingske Tidende

>> last ned rapporten

Vi har hatt en lignende diskusjon i Norge ifjor, se bl.a. Intervju med Cecilie Øien (Kilden 5.11.09) og omtale av Fafo-rapport i Dagbladet: Norske familier vil ha hushjelp — ikke en au pair (Dagbladet, 20.8.09) og Tok passet og truet med å sende henne hjem (Dagbladet 21.8.09)

Først må de betale store summer til formidlere for å komme til Danmark. Så kan de opplever urimelige arbeidsforhold i deres vertsfamilier. I rapporten "Au Pair og Menneskehandlet?" viser antropolog Trine Mygind Korsby at mange au-pairer i Danmark har det…

Read more