search expand

– Muslimske friskoler er bedre enn folkeskolen

Elever fra muslimske friskoler får bedre karakterer enn folkeskoleelever. Selv om karaktermålingen er omstridt, mener antropolog Annette Ihle at de muslimske friskolene er flinkere i å integrere muslimske barn enn folkeskolen. “De ser dem ikke primært som problembørn, men som børn, der kan lære noget. Accepten af børnenes kultur betyder også meget. Her diskuterer man ikke tørklæder eller andre forskelle”, sier hun i et intervju med LOs Ugebrev.

Antropologen har tidligere vært på feltarbeid i tre muslimske friskoler i Danmark.

“Man opdrages vel ikke optimalt til deltagelse i et moderne, demokratisk samfund af langskæggede mænd med koranen i hånden?” spør intervjueren. Antropologen svarer:

»Vi taler ikke om koranskoler, som svarer til vores søndagsskoler. Vi taler om skoler, der er underlagt friskoleloven og tilsyn. Og om lærere, hvoraf nok halvdelen er danske med en lang friskolebaggrund bag sig. Gennemgående meget kvalificerede lærere med bred pædagogisk interesse og viden. Religionen spiller en forholdsvis tilbagetrukken rolle, for den er man færdig med at diskutere.«

>> les hele saken i LOs Ugebrev

Til Kristeligt Dagblad sier Annette Haaber Ihle at hun er “stærkt kritisk over for at vurdere skolerne ud fra karakterlister”:

– Mit indtryk er, at skolerne især lægger vægt på hardcore faglighed, og at de på meget forskellig vis håndterer det, som ifølge loven er deres hovedopgave: At oplære eleverne til medborgere i et samfund med frihed og folkestyre.

>> les hele saken i Kristeligt Dagblad

SE OGSÅ:

Doktoravhandling: Forskjellene mellom offentlige og muslimske skoler er overdrevet

– Elever fra muslimske friskoler klarer seg best

“Muslimske friskoler er for autoritære”

Doktoravhandling: Skolen skaper skiller

Doktoravhandling: “Å skape den normale eleven”

Innvandrerelever stemples som dumme – Ny bok om etnisk mangfold i skolen

-Innvandrere mer ambisiøse studenter

Minoritetsungdom er høyt motiverte for å ta utdanning

Elever fra muslimske friskoler får bedre karakterer enn folkeskoleelever. Selv om karaktermålingen er omstridt, mener antropolog Annette Ihle at de muslimske friskolene er flinkere i å integrere muslimske barn enn folkeskolen. "De ser dem ikke primært som problembørn, men som…

Read more

Redselen for HIV/AIDS: HIV-smittede holder sykdommen hemmelig

Av frykt for omverdenens reaksjon holder de fleste danske Hiv-smittede sin sykdom for sig selv. Dette går fram i en undersøkelse av HIV Danmark. Myndighetene må svare på denne stigmatiseringen med opplysningskampanjer, sier antropolog Anders Dahl, en av forfatterne av rapporten, til Politiken. Stigmatiseringen kan nemlig føre til at flere blir smittet.

Antropologen forklarer de hiv-smittedes stigmatisering med bluferdighet overfor en sykdom som er assosiert med sex, men også med en “overraskende uvitenhet” om denne sykdommen:

Jeg tror jo ikke på, at folk er onde. Selv om folk bredt set kender til sygdommen, og hvordan de beskytter sig seksuelt, er der en alt for stor frygt for, hvordan hiv smitter. Folk ved ikke, om bedstemor, som er smittet, må give barnebarnet et kys på munden, eller om man kan bruge samme toilet som en hiv-smittet.

Så bliver man som hiv-smittet utrolig isoleret. Folk burde jo have på rygmarven, at ingen af de situationer er farlige, hvis man vil have, at hiv-smittede ikke skal trække sig fra andre mennesker.

Tragedien i det er, at da behandlingen kom, og folk ikke længere døde som fluer, så forsvandt dramatikken om hiv og i løbet af ganske få år også den politiske opmærksomhed. Jeg håber, Sundhedsstyrelsen på baggrund af vores rapport og den store stigmatisering genindfører de brede oplysningskampagner om sygdommen.

>> les hele saken i Politiken

Saken minner meg om et innlegg på bloggen Marte den smarte. Mine opplevelser på feltarbeid om HIV/AIDS i Zambia. Der spør forskeren:

Hvorfor er AIDS unntaket fra sykdommer? Hvorfor oppfattes den som, og behandles som, annerledes enn andre sykdommer? Hvorfor er folk så redde? Hvorfor er stigmet så sterkt? Hvorfor gjelder ikke de vanlige reglene for forebygging, som for andre infeksjonssykdommer; syfilis, tuberkulose eller meslinger?
(…)
Stigmaet har blitt som et stort tre med dype røtter. Det suger vann fra de andre plantene som prøver å brødfø sunne verdier og et fornuftig sinn. I tillegg skygger treet for lys og innsikt i hvordan ting er og burde være. Folk er redde, der i skyggen av treet. Folk er redde for andres reaksjoner og for egne reaksjoner. (…)Hvis du er HIV positiv, må du være en prostituert, du må være promiskuøs. Du har gjort ting du ikke burde gjort. Du blir dømt.
(…)
Men på et tidspunkt må unntakstilstanden opphøre. For vi blir alle syke. In this world we are all sick. Vi blir alle syke. Vi skal alle dø. På et tidspunkt må AIDS bli som andre sykdommer.

>> les hele innlegget “All of us in this world, we are sick”

SE OGSÅ:

Forsker på hiv-smittedes levekår i Danmark

Film skal forebygge HIV i Tanzania

“There’s no AIDS here because men and women are equal”

The emerging research field of medical ethnomusicology: How music fights AIDS

Male circumcision prevents AIDS?

AIDS:”Traditional healers are an untapped resource of great potential”

Av frykt for omverdenens reaksjon holder de fleste danske Hiv-smittede sin sykdom for sig selv. Dette går fram i en undersøkelse av HIV Danmark. Myndighetene må svare på denne stigmatiseringen med opplysningskampanjer, sier antropolog Anders Dahl, en av forfatterne av…

Read more

Forskere “overvåker” bymennesker ved hjelp av GPS

Hvordan bruker vi byrommet? Forskere på Aalborg Universitet utstyrer unge testpersoner med GPS-mottaker for å følge deres vei gjennom byen, melder Jyllands-Posten.

»Man diskuterer i dag meget om, hvordan vi indretter vores byer, men vi har ikke haft så megen viden om, hvordan vi bruger byrummet,« sier Henrik Harder som leder forskningsprogrammet ”Det mangfoldige byrum”.

Antropolog Louise Kielgast som er i gang med å skrive boka ”Mennesker i byer” sammen med arkitekt Jan Gehl sier at vi trenger nye perspektiver i byplanleggingen:

»Der er en tendens til, at man i byudvikling gerne vil have spændende arkitektur, men man ser ofte på, hvordan tingene tager sig ud fra oven eller på afstand. Ikke på hvordan de fungerer i borgernes øjenhøjde. Planlægningen tager ofte udgangspunkt i at sikre gode adgangsforhold for biler, men ikke infrastrukturen for cyklister og fodgængere.«

>> les hele saken i Jyllands-Posten

>> Forskningsprogrammets nettside

SE OGSÅ:

Bedre arkitektur = bedre samfunn?

Antropologisk byforskning – nytt temanummer av Tidsskriftet Antropologi

Tverrfaglig forskningsprosjekt avslører romantiske forestillinger om Grünerløkka

Hvordan bruker vi byrommet? Forskere på Aalborg Universitet utstyrer unge testpersoner med GPS-mottaker for å følge deres vei gjennom byen, melder Jyllands-Posten.

»Man diskuterer i dag meget om, hvordan vi indretter vores byer, men vi har ikke haft så megen…

Read more

Utenlandske leger redder danskernes helse

En tredjedel av Danmarks sykehusleger kommer fra utlandet. Og det vil komme mange hundre flere i de kommende årene. Regioner og sykehus rekrutterer dem aktivt. Uten de utenlandske legene “kunne danskerne godt glemme alt om kortere ventetider og kvalitetsreform og bedre service” skriver Berlingske Tidende:

I øjeblikket arbejder ca. 1500 udlændinge som læger på de danske hospitaler. Det er omkring en tredjedel af sygehuslægerne. Og på det seneste er også Forsvaret begyndt at rekruttere læger fra især Polen.

Men der er stadig flere end 3400 ledige lægestillinger, og dertil kommer flere tusinde sygeplejersker. Derfor vil det i de kommende år være mere reglen end undtagelsen at blive behandlet og puslet om af mennesker med en anden kultur og et andet sprog end det danske. Det er også helt i orden, mener det store flertal af danskere.

Kun en tredjedel av de utenlandske legene kommer fra de nordiske landene og EU. De fleste leger kommer fra Irak.

På sykehusene er en stort sett fornøyd med disse legene, bortsett fra en del språkproblemer. Antropolog Grete Brorholt som har vært leder av et integreringsprosjekt på Hvidovre Hospital krever derfor en bedre språkopplæring, gjerne en mentorordning.

>> les hele saken i Berlingske Tidende

SE OGSÅ:

Når velferdsstaten møter verden – antropolog med ny bok om større antall utenlandske sykepleiere og leger i sykehjem og sykehus

En tredjedel av Danmarks sykehusleger kommer fra utlandet. Og det vil komme mange hundre flere i de kommende årene. Regioner og sykehus rekrutterer dem aktivt. Uten de utenlandske legene "kunne danskerne godt glemme alt om kortere ventetider og kvalitetsreform og…

Read more

Fransk antropolog med ny bok om karikaturstriden

Comment produire une crise mondiale – avec douze petit dessins (Hvordan man skaper en verdensomspenndende krise – med 12 små tegninger) heter en ny bok av den franske antropologen Jeanne Favret-Saada. Ifølge anmeldelsen i Jyllands-Posten har hun gått ganske grundig til verks (historiske analyser osv) selv om hun bruker for få og til dels tvilsomme danske kilder:

Favret-Saadas egen position er den undersøgende og registrerende, men hun understreger kraftigt, at hun er optaget af religioner som sådan, ikke kun islam, men altså også islam og dens forhold til sekulære rettigheder, og hun indskriver sig således fint i en fransk tradition.
(…)
Hun ser således sagen om Muhammed-tegningerne som en del af et mønster. Friheden er under pres, og de samme mennesker, som så pompøst gik i brechen for Salman Rushdie, synes at have ændret standpunkt.

>> les hele saken i Jyllands-Posten

SE OGSÅ:

Anthropologist Pnina Werbner on Muhammad-cartoons: ‘Satanic Verses Taught us a Lesson’

– Ingen tilfeldighet at karikaturstriden brøt ut i Danmark. Hylland Eriksen om bok om karikaturene

Et forsøk på å samle kloke ord om Muhammed-tegningene

Comment produire une crise mondiale - avec douze petit dessins (Hvordan man skaper en verdensomspenndende krise - med 12 små tegninger) heter en ny bok av den franske antropologen Jeanne Favret-Saada. Ifølge anmeldelsen i Jyllands-Posten har hun gått ganske grundig…

Read more