individ og samfunn | antropologi.info

Feltarbeid på sykehus: Høy faglighet senker sykefraværet

Published on April 25, 2007 by lorenz Posted in arbeid(sliv), business antropologi, individ og samfunn, medisin og helse, sosialantropologi i Norge, Sverige og Danmark, vi og de andre

Mange antropologer jobber med å forbedre arbeidsmiljøet i bedrifter. I Ugeskrift for leger kan vi lese om antropologen Grete Brorholt som var på feltarbeid på et sykehus:

Sygefraværet var højere end godt var på Hvidovre Hospital, tænkte lægelig direktør Torben Mogensen for et par år siden. (…) Noget måtte gøres – og da Torben Mogensen i en avis havde læst om en antropolog, der undersøgte årsagerne til dårligt arbejdsmiljø i byggeriet, lå ideen lige for. (…) Formålet med at inddrage Grete var at få belyst de mekanismer, som gør, at en afdeling har et godt eller dårligt arbejdsmiljø«, siger Torben Mogensen.

I ca. en måned fulgte antropologen en rekke leger og sykepleiere på fire utvalgte avdelinger. Etterhvert lyktes det for antropologen å være flue på veggen. Etter at de ansatte hadde vant seg til at hun ikke var ledelsens »spion«, fant de fleste at det var positivt at noen interesserte seg for deres arbeid, leser vi.

Grete Brorholt fant ut at avdelingen som hadde laveste sykefravær samtidig var en avdeling med høyt faglig nivå. Hun forklarer:

Det sociale fællesskab bygger på handlinger og holdninger, der er knyttet til arbejdspladsen. Når der ikke er enighed om værdier og grundlag, træder den uhensigtsmæssige adfærd frem.

Det, som skal give pejlingen for det sociale fællesskab er fagligheden, ikke det vilkårlige sociale samvær. Sociale fællesskaber på arbejdspladsen, som mangler en faglig pejling, risikerer at udvikle sig i en retning, der kan danne grundlag for eksklusion, marginalisering, usikkerhed, og i sidste ende mobning.

>> les hele saken i Ugeskrift for Læger

>> I spil som læge – Kronikk av Grete Brorholt

Antropologen har siden 2002 jobbet som utviklingskonsulent på Hvidovre Hospital. Hun skolerte bl.a. personalet i “kulturell kompetanse” i møte med pasienter med “innvandrerbakgrunn”, skriver Sygeplejersken. En annen antropolog – Marie Louise Seeberg – har skrevet en bok om helsevesenet dere flere og flere sykepleiere har innvandrerbakgrunn.

SE OGSÅ:

– For mer fabrikkantropologi

Fellesskap på arbeidsplassen forebygger ulykker

Microsofts husantropolog: Vi kan bare glemme normalarbeidsdagen

Feltarbeid i bedrifter: Åpen arkitektur gir skjult kontroll

– Moderne arbeidsliv er preget av new age

Fengslende frihet – GEMINI om det nye arbeidslivet

Mange antropologer jobber med å forbedre arbeidsmiljøet i bedrifter. I Ugeskrift for leger kan vi lese om antropologen Grete Brorholt som var på feltarbeid på et sykehus:

Sygefraværet var højere end godt var på Hvidovre Hospital, tænkte lægelig direktør Torben Mogensen…

– Kampanjer har ofte motsatt effekt

Published on April 25, 2007 by lorenz Posted in antropologi allment, Danmark, individ og samfunn, mat og drikkekultur, sosialantropologi i Norge, Sverige og Danmark, vi og de andre

Anti-rus kampanjer fører til mer rus: De gjør nemlig inntrykk av at langt flere ungdommer driver med rusmidler enn det faktisk er tilfelle. For å ikke føle seg utenfor blir mange unge motivert til å prøve f.eks amfetamin. Dette sa antropolog Lars Holmberg nylig på et foredrag i følge Ukeavisa Varde.

Problemet er at omverdenen hele tiden forteller hvor utbredt misbruk er. Antropologen sier i Avisen.dk:

“Vi kan konstatere ud fra flere undersøgelser, at de unge har fået den opfattelse, at deres jævnaldrendes brug af stoffer og alkohol er værre, end tilfældet er.”

“Vi ved, at når man mindsker de unges forestilling om deres jævnaldrendes misbrug, så ændrer deres forbrug sig. Der er meget, der tyder på, at når de unge bliver bevidst om, at forbruget af alkohol og stoffer ikke er så stort, som de troede, formindsker de deres forbrug.”

“Nogle af de folk, der arbejder professionelt med unges misbrug, har selv overdrevne forestillinger om, hvor stort forbruget af stoffer og alkohol er. Det ville være en god idé for folk, der arbejder med det, at sætte sig ind i, hvor stort omfanget er.”

“Medierne viser de unges misbrug, som om det er blevet værre, og det er der ikke noget, der tyder på. Der har ikke været en udvikling de seneste fem-seks år.”

Lars Holmberg har tidligere uttalt seg kritisk til danske justisministerens planer om å ansette en antropolog i politiet.

SE OGSÅ:

Mindre fyll med muslim-venner

For et mindre svart/hvit bilde av rusbruk – Doktorgrad på hobbynarkomaner

Antropolog hjelper bedrifter med å kartlegge ruskulturen

Antropolog disputerer om yngre innvandrere i rusmiljøer

Aldri fornøyd: Om globalisering og sammenligningens forbannelse

Published on April 21, 2007 by lorenz Posted in globalisering transnajonalt, individ og samfunn, sosialantropologi i Norge, Sverige og Danmark, teorier, vi og de andre

“Galopperende globalisering har gjort sammenligningens forbannelse til en av verdens største sosialpsykologiske nevroser”, skriver Thomas Hylland Eriksen som for tiden forsker på livskvalitet.

Et eksempel er været: “Vi sammenligner ikke lenger med tidligere somre, men med de greske, spanske og italienske somrene mange av oss etter hvert er ganske så fortrolige med”, mener han og skriver:

Et virkelig nyttig begrep fra utviklingsforskningen er relativ deprivasjon. Det er basert på samme type innsikt som i Karl Marx’ sammenligning mellom det lille huset og det store. Det går kort sagt ut på at man får det dårligere når de man sammenligner seg med får det bedre.

(…)

For et par generasjoner siden fantes det ikke noe mer irriterende i en del norske lokalsamfunn enn hjemvendte amerikafarere. Noen av dem kunne knapt åpne munnen uten å trekke en ufordelaktig sammenligning mellom det lokale og det amerikanske. Alt man hadde hjemme, fantes i en langt bedre utgave i Junaiten.

Nå er verden blitt full av hjemvendte amerikafarere, og de trenger ikke engang å ha reist noe sted. Sammenligningene de trekker, skaper bitterhet og frustrasjon.

>> les hele saken i Ny Tid

"Galopperende globalisering har gjort sammenligningens forbannelse til en av verdens største sosialpsykologiske nevroser", skriver Thomas Hylland Eriksen som for tiden forsker på livskvalitet.

Et eksempel er været: "Vi sammenligner ikke lenger med tidligere somre, men med de greske, spanske og…

Bruk teorier om afrikanske overgangsritualer for å forstå arbeidsledighet!

Published on April 17, 2007 by lorenz Posted in antropologi utenfor akademia, business antropologi, individ og samfunn, sosialantropologi i Norge, Sverige og Danmark, teorier, vi og de andre

Antrofokus heter et nytt antropologisk firma som blir drevet av antropolog Anne-Marie Christensen. På firmaets hjemmeside finner vi gode beskrivelser av hvordan en kan bruke teorier fra fjerne land for å forstå “oss selv”. Jeg ba henne utdype litt. Hun skriver:

Vi får i stigende grad som antropologer vores eksistensberettigelse udenfor akademia i kraft af vores metoder. Version 2.0 bliver, som jeg ser det, at få lukket op for det store antropologiske skattekammer af erkendelser og teorier og bringe det i kreativ anvendelse i løsningen af nutidige moderne menneskelige udfordringer og problemstillinger. Næste udfordring bliver at få kommunikeret ud, at en anden af fagets forcer er evnen til at udlede noget grundlæggende menneskeligt ud fra minutiøse detaljerede studier uanset, hvor disse detaljer stammer fra rent geografisk.

For eksempel kan man anvende studier af overgangsritualer i afrikanske samfund til at belyse forandringen af identitet, som den arbejdsløse gennemgår i overgangen fra at have være i arbejde til at være arbejdsløs og i kontakt med systemet. Og kommunikationen og den magtmæsige relation mellem den arbejdsløse og systemets forvalter kan f.eks. belyses og forbedres med viden om det rituelle subjekts liminale tilstand.

Et andet eksempel er, at gaveudvekslingens principper kan anvendes til at sige noget grundlæggende om arbejdsmiljøet på en dansk arbejdsplads. Er indholdet af udvekslingen kun af faglig karakter eller er den også af mere privat karakter, hvem udveksler hvad med hvem, og hvor ligger niveauet af udveksling generelt i virksomheden ? Hvilke forestillinger om udveksling og socialitet har de ansatte i virksomheden og har de samme forventninger ?

>> les mer på Antrofokus’ hjemmeside

>> oversikt over antropologiske firmaer (gammel layout, jeg jobber med en ny oversikt)

Anne-Marie Christensen er også utdannet konfliktløser og mekler, se tidligere omtale “Danskerne er deres egne værste urostiftere og terrorister”.

SE OGSÅ:

Trendethnography – Nytt antropologisk firma

– Godt marked for antropologiske firmaer

Duftende telefoner og etno-raids: Bedriftsantropologer på frammarsj

– Næringslivet er oppskrytt! Antropologer må markedsføre seg bedre og ikke være redd for å starte en egen bedrift

Oppdaget nisje: IT-antropolog startet eget firma

Hvordan antropologiens blik kan anvendes indenfor indenfor markedsføring

Hvordan et sivilt samfunn vokser fram i en nødssituasjon

Published on April 17, 2007 by lorenz Posted in individ og samfunn, konflikter katastrofer, miljø og økologi, Oseania AUS / NZ, sosialantropologi i Norge, Sverige og Danmark, vi og de andre

– Etter jordskjelvkatastrofen og den påfølgende tsunamien på Salomonøyene den 2. april ser vi mange eksempler på hvordan et sivilt samfunn vokser fram i en nødssituasjon, sier sosialantropologiprofessor Edvard Hviding til På Høyden:

Sykehuset i Gizo ble ødelagt, men leger og sykepleiere derfra satte raskt opp et feltsykehus på fjelltoppen lenge før nødhjelp fra utlandet var på vei. Kinesiske handelsmenn i byen åpnet butikkene sine og lot folk forsyne seg av matvarene der. Kirkene har stor betydning i det sivile samfunnet i landet, og har gått inn i nødsarbeidet med full styrke.

Til tross for at tsunamien skyllet over og utslettet mange landsbyer og jordskjelvet gjorde store skader på bygninger og infrastruktur i byene, ser det ut til at forholdsvis få menneskeliv er gått tapt:

– De lave dødstallene er forankret i at folk på Stillehavsøyene har levd med jordskjelv og påfølgende tsunamier i tusenvis av år. De er vant til å observere endringer i naturbildet. Når jorden skjelver går de ut av huset og observerer naturen omkring seg, om jorden slår sprekker eller om havet trekker seg tilbake. Etter en rask samlet vurdering stikker de opp på nærmeste høyde hvis de oppdager noe faretruende, forteller professoren.

Hviding har drevet langsiktig forskning på Salomonøyene, siden han dro på sitt første feltarbeid i 1986. Han har selv bodd i Gizo og har et bredt kontaktnett på Salomonøyene.

>> les hele saken i På Høyden

SE OGSÅ:

Edvard Hviding: Stillehavet er på ingen måte ferdigstudert

Å samle og sikre lokal folkekunnskap: Edvard Hviding ute med Storverk for Marovo-folket

The Anthropology of Disaster – Anthropologists on Katrina

Sykehuset i Gizo ble ødelagt, men leger og…