Den kjente danske antropologen Dennis Nørmark har vakt oppsikt med sin nye bok Kulturforståelse for stenalderhjerner – hvordan vi samarbejder med dem, der ikke er ligesom os selv’. Det virker som om han gir leserne nyttige råd. Men hvor konstruktiv er hans tese om at fremmedfiendtlige dansker har steinalderhjerner?
I et intervju med Politiken sier han:
Der er behov for at prøve at få folk til at tøjle deres umiddelbare instinkt for at være skeptisk og modvillig over for mennesker, der ikke er som dem selv.
Fremmedfrykt er noe som er blitt igjen fra steinalderens “stammesamfunn”, hevder han. Den var nyttig den gang, men ikke lenger idag. Derfor må vi lære å beherske denne instinkten:
Vi har brug for viden og input udefra, ellers forstener vi. Det, vi mangler, er at nære tillid til dem, der ikke ligner os selv. Der findes kulturkonservative, der vil rulle det hele tilbage til det homogene samfund, men de lader jo stenalderhjernen vinde. I stedet bør vi lære at disciplinere vores primitive natur.
På bokas hjemmeside utdyper han:
Stenalderhjernen er en nyttig metafor, men den må ikke tage magten for os og blive en selvopfyldende profeti. Der er masser af ting ved vores natur vi i det daglige forsøger at bekæmpe fordi det ikke passer til den tid vi lever i idag, men passer til en tid der for længst er forbi. Det er ikke følelsen vi skal forbyde (for følelser kan man dårligt kontrollere), det er måden vi handler på den, vi skal overveje.
Det viktige er å finne en balanse mellom “den totale øllebrødshumanisme, hvor alt bare er lige godt” og den “stupide, nationalistiske afvisning af alt fremmed.”
Han forteller om et godt eksempel fra Søndervangsskolen i Aarhus. Der oppdaget lærerne at de muslimske elevene ikke lærte noe under Ramadan. Uten mat ingen læring.
Hva gjør man så. Steinalderløsningen ville være å rakke ned på og avvise islam fordi religionen er “fremmed” og “annerledes”. Skolen valgte en annen vei:
Man inviterede forældrene og spurgte: »Er vi enige om, at målet er indlæring?«. Det var der enighed om. Derpå kunne skolen påpege, at det mål ikke kunne opfyldes uden mad. Forinden havde skolen også sat sig ind i, at Koranen kan operere med undtagelser fra fastereglerne.
»De anvendte et rationelt argument i stedet for det her med, at »sådan gør vi her i Danmark«, og den danske måde er bedre end jeres, og faste er middelalderligt. Al den form for bullshit har man hevet ud, og i stedet tænker man, at de her mennesker er også Homo sapiens, så der må være en fælles baggrund, vi kan arbejde ud fra. På den baggrund kan man stille krav, og i dag har skolen ikke det problem«.
.
Det står sikkert mye fornuftig i boka, men kanskje er steinalderfokuset ikke særlig heldig og flytter dessuten fokuset.
Informations anmelder Steen Nepper Larsen er ikke overbevist:
Hvorfor er det lige stenalderhjernen, der skulle være den stabile biologiske grund i det moderne menneske. Det står hen i det uvisse, selv om påstanden er en del af bogens præmis.
Arkeolog Bo Jensen kaller steinalderhjernen-fokuset i et innlegg i Politiken er et “markedsføringstrick”:
Teorien om stenalderhjernen er ikke overbevisende, af flere grunde: Teorien bygger alene på observationer af nutiden. Nørmark mener, at danskerne er intolerante i dag. Hvis stenalderens mennesker også var intolerante, så viser danskerne mere stenalderhjerne end andre folk.
(…)
Den modsatte teori er lige så god eller dårlig: Hvis stenalderens mennesker var mere tolerante end nutidens, så er problemet, at danskerne udviser mindre stenalderhjerne end andre folk.
(…)
Der er heller ikke megen grund til at tro, at stenalderens mennesker var intolerante. Tværtimod var de omstillingsparate nok til at befolke det meste af verden og indføre både landbrug og metal.
Allerede i den sene jægerstenalder var de også så åbne for hinanden, at nye teknologier og moder spredte lynhurtigt over enorme afstande. De arkæologiske kulturer er grundlæggende ens og samtidige fra Irland til St. Petersborg.
I innlegget Hvorfor stenalderhjerne? prøver antropologen og rydde opp i misforståelsene.
Han har også lagt ut flere bokkapitler på nettet (dessverre i en merkelig flash-visning og ikke som pdf’er som kan lastes ned).
Jeg har ikke lest boka og vet ikke hvor mye han også snakker om strukturelle spørsmål. For hvem vi anser som fremmede, hva vi som anser som annerledes er jo ikke gitt. Det er ikke noe biologisk, men noe vi lærer under oppveksten i skolen og så senere i mediene.
Zenia Stampe etterlyser slike spørsmål i kommentaren sin “Danskere skal integreres”.
“Endelig er en borgerlig debattør, der retter pegefingeren indad mod os selv”, juble Stampe som er “næstformand” og folketingskandidat for Radikale Venstre.
Hun er enig i antropologens anliggende, men stiller så spørsmålet “Hvad hjælper det, hvis alle politiske beslutninger peger i den forkerte retning?”
Et eksempel:
Da videnskabsministeren og universiteterne i sidste uge skulle udvælge 14 småfag til særlig støtte, blev tyrkisk forbigået til fordel for fag som eskimologi, tibetansk og old- og middelalderindisk. Intet ondt om disse sprog og fag. Men dansk-tyrkerne udgør den største minoritetsgruppe i Danmark, og tyrkisk er det tredjemest talte sprog i Danmark efter dansk og arabisk.
For nogle år siden blev tilskuddet til modersmålsundervisningen afskaffet, og fra 1. juni bortfalder tilskuddet til tolkebistand i sundhedsvæsenet for flygtninge og indvandrere, der har boet i Danmark i mere end syv år.
(…)
Hvem husker at have læst eller hørt noget om tyrkisk sprog og kultur i skolen, på ungdomsuddannelsen, i avisen, radioen eller på tv? Det rager os en høstblomst. Til gengæld går vi meget op i, at dansk-tyrkerne kan tale fejlfrit dansk og vide hvornår stavnsbåndet blev afskaffet, hvilke regler offentlighedsloven indeholder, og hvem Asger Jorn var (spørgsmål fra indfødsretsprøven).
>> mer informasjon om boka inkl medieklipp
OPDATERING Politikens anmelder Poul Aarøe Pedersen mener boka er “ikke særligt vellykket” og “lider af skizofreni”
SE OGSÅ:
Kula Kula: “Problematisk hvordan antropologer oppfører seg i offentligheten”
Kulturforskjeller: Ny bok tar et oppgjør med ledelseslitteraturen
Ny hovedoppgave: Hva skaper samhold på en flerkulturell arbeidsplass?
Dennis Nørmark: Derfor er danskene er så “kalde” og “fremmedfientlige”
“Føleri og overtro”: Dennis Nørmark ut mot høyrepopulistenes historiesyn
Nabokrangler: “Danskene er sine egne verste urostiftere og terrorister”
Hva feirer vi? I 1905 lærte barn at tatere, negere og samer var lavtstående
Fortsatt nasjonalistisk indoktrinering i lærebøkene
– Ungdommen håndterer kulturforskjeller ved å vektlegge det de har felles
Thomas Hylland Eriksen: “Tiden er inne for en kosmopolitisk kulturradikalisme”
For mer kosmopolitisme – ny bok: “Verdensborgeren som pædagogisk ideal”
How to challenge Us-and-Them thinking? Interview with Thomas Hylland Eriksen
