“Hvorfor setter ungdommene København i brann? Fordi de er blitt ekskludert fra rettsfellesskapet og misaktet av verdifellesskapet”, skrev filosof Odin Lysaker om opprørene i forbindelse med rivingen av Ungdomshuset. Kanskje de nåværende brannene har en lignende forklaring? “Når barn av innvandrere nå setter Danmark i flammer, skyldes det blant annet fordi de ikke opplever anerkjennelse i folkeskolen, sier antropolog Laura Gilliam til Metroxpress:
Antropologen har skrevet en doktoravhandling om bråkmakere på en dansk skole.
Til Metroxpress sier hun:
Der er masser af gode intentioner og søde lærere, men de kommer alligevel hele tiden til at forskelsbehandle. Når de ikke ser de etniske elevers modersmål som en brugbar kompetence og hele tiden retter på den måde, de taler dansk, bliver det opfattet som diskrimination. De unge føler sig behandlet som andenrangselever, og det skaber indestængt frustration og vrede.
Der opstår en modstandskultur, hvor de prøver at finde styrke i det, der gør, at de skiller sig ud, for at få anerkendelse fra de andre i gruppen. De dyrker den aggression, som deres situation har skabt, og vender den mod det system, som de mener, er årsag til problemerne. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det blandt andet er skoler, det er gået ud over de seneste dage.
>> les hele saken i Metroxpress
Gilliam ser ut til å bli feilsitert og feiltolket i diverse aviser, bl.a TV 2 Lorry / ritzau og den borgerlige 180 grader som Human Rights Service linker til. Ifølge disse nettstedene skulle antropologen ha sagt til MetroXpress at “Vold er danske værdiers skyld”.
OPPDATERING 28.2.08: Gilliam er også blitt feiltolket i MetroXpress. Det er ikke lærernes skyld at barna brenner ned skoler:
“Men kan ikke sige, at det er nogens skyld. Skolens institutionelle rammer gør, at lærerne og drengene ender i en ond cirkel, trods gode intentioner”.
“Jeg så igen og igen, hvordan det var de etnisk danske børn, som blev rost og de etniske minoritetselever, som blev rettet, fordi de ikke passer ind. Det mønster ser eleverne, og på et eller andet tidspunkt prøver især drengene at finde anerkendelse i drengegruppen i stedet. De får anerkendelse ved at være mod skolen, være maskuline og lave ballade.
Det ser lærerne, så selv om de gerne vil behandle eleverne som individer, så begynder de også at se et mønster i, hvem der laver ballade, som så smitter af på opfattelsen af de nye drenge. Det giver en ond cirkel mellem lærerne og drengene”
Skolens reaksjon er ofte straff og disiplin. Dette er ikke veien å gå, mener antropologen:
“Jeg mener, det handler om at anerkende det, de kan. Der er ikke noget så disciplinerende som ros og anerkendelse.”
>> les hele intervjuet på folkeskolen.dk
Flere andre kommentatorer peker på diskriminering og marginalisering som mulig årsak, se Frykter franske tilstander og – Gata er deres sted i Klassekampen og Uroen skyldes frustrationer i Politiken.
For å sammenligne hendelsene i Køpenhavn med opprørene i Paris se Har liten sans for den kulturelle forklaringen – Ungdomsopprør i Paris og Who Are the Rioters in France?
SE OGSÅ:
Dansk antropolog: – Muslimske friskoler er bedre enn folkeskolen
Politisk korrekte svensker og islamofobe dansker?
– Ingen tilfeldighet at karikaturstriden brøt ut i Danmark
Integrering: “Barnehagene kan gjøre mer skade enn gavn”
Doktoravhandling: Skolen skaper skiller
