search expand

The Dictionary of Man: Will Bob Geldof and the BBC reproduce racist anthropology?

Bob Geldof is to team up with the British Broadcasting Corporation (BBC) on a project to digitally catalogue all known human existence. They want to create the “largest ever living record” of films, photographs, anthropological histories, philosophies, theologies, economies, language and art, as well as people’s personal stories, according to afp

Might sound good but reading Geldofs statements (“In an age of globalisation, we face the growing homogenisation of cultures”) and their plans to “capture all 900 of the separate groups of people anthropologists believe exist in the world”, one begins to doubt: It seems that Geldof and the BBC are going to reproduce old fashioned racist anthropology (“Völkerkunde”). Although they call it an “anthropological project”, they can’t have read much anthropology.

>> BBC: Geldof unveils earth series plans

>> afp: BBC, Geldof join forces to draw up a map of mankind

>> Guardian: Geldof plans the definitive record of mankind

UPDATE: Over there at Culture Matters, Joana Breidenbach comments:

Here we see again the widely popular notion of “cultures” as distinct, static and unchanging entities threatened by Western-led globalization.

It seems a pity that this outdated view should be perpetuated by the BBC who in its reportages so often manages to portray a very different image of the cultural dynamics in globalization: i.e. in which a new diversity is created by the encounter between global consumer goods, media, ideas and institutions with local ways of doing and thinking.

>> read the whole comment

SEE ALSO:

Is this anthropology? African pygmies observe Britains in TV-show

In Detroit and London: More African Villages in the Zoo

Geldof’s Live8 and Western myths about Africa

Bob Geldof is to team up with the British Broadcasting Corporation (BBC) on a project to digitally catalogue all known human existence. They want to create the "largest ever living record" of films, photographs, anthropological histories, philosophies, theologies, economies, language…

Read more

Er Bob Geldof blitt gal?

Artisten Bob Geldof vil i samarbeid med BBC “dokumentere samtlige kulturer over hele verden, i form av lyd, bilder og tekst”, skriver Aftenposten euforisk.

Artikkelen gir inntrykk av at mannen ikke kan ha satt seg inn i faget vårt og at han sannsynligvis kommer til å reprodusere gammeldags smårasistisk “Völkerkunde” (beskrivelse av verden oppdelt i homogene etnisk baserte kulturer) som antropologer flest skammer seg over. I tillegg til et webbasert The Dictionary of Man er nemlig planen å lage 900 dokumentarfilmer om 900 folkegrupper (de mener dette er antallet på folkegrupper i verden….).

Nyheten er fersk, se også på engelsk meldingen av afp. Oppdatering: En kommentar på Culture Matters:

Here we see again the widely popular notion of “cultures” as distinct, static and unchanging entities threatened by Western-led globalization. It seems a pity that this outdated view should be perpetuated by the BBC.

Artisten Bob Geldof vil i samarbeid med BBC "dokumentere samtlige kulturer over hele verden, i form av lyd, bilder og tekst", skriver Aftenposten euforisk.

Artikkelen gir inntrykk av at mannen ikke kan ha satt seg inn i faget vårt og…

Read more

Bruk teorier om afrikanske overgangsritualer for å forstå arbeidsledighet!

Antrofokus heter et nytt antropologisk firma som blir drevet av antropolog Anne-Marie Christensen. På firmaets hjemmeside finner vi gode beskrivelser av hvordan en kan bruke teorier fra fjerne land for å forstå “oss selv”. Jeg ba henne utdype litt. Hun skriver:

Vi får i stigende grad som antropologer vores eksistensberettigelse udenfor akademia i kraft af vores metoder. Version 2.0 bliver, som jeg ser det, at få lukket op for det store antropologiske skattekammer af erkendelser og teorier og bringe det i kreativ anvendelse i løsningen af nutidige moderne menneskelige udfordringer og problemstillinger. Næste udfordring bliver at få kommunikeret ud, at en anden af fagets forcer er evnen til at udlede noget grundlæggende menneskeligt ud fra minutiøse detaljerede studier uanset, hvor disse detaljer stammer fra rent geografisk.

For eksempel kan man anvende studier af overgangsritualer i afrikanske samfund til at belyse forandringen af identitet, som den arbejdsløse gennemgår i overgangen fra at have være i arbejde til at være arbejdsløs og i kontakt med systemet. Og kommunikationen og den magtmæsige relation mellem den arbejdsløse og systemets forvalter kan f.eks. belyses og forbedres med viden om det rituelle subjekts liminale tilstand.

Et andet eksempel er, at gaveudvekslingens principper kan anvendes til at sige noget grundlæggende om arbejdsmiljøet på en dansk arbejdsplads. Er indholdet af udvekslingen kun af faglig karakter eller er den også af mere privat karakter, hvem udveksler hvad med hvem, og hvor ligger niveauet af udveksling generelt i virksomheden ? Hvilke forestillinger om udveksling og socialitet har de ansatte i virksomheden og har de samme forventninger ?

>> les mer på Antrofokus’ hjemmeside

>> oversikt over antropologiske firmaer (gammel layout, jeg jobber med en ny oversikt)

Anne-Marie Christensen er også utdannet konfliktløser og mekler, se tidligere omtale “Danskerne er deres egne værste urostiftere og terrorister”.

SE OGSÅ:

Trendethnography – Nytt antropologisk firma

– Godt marked for antropologiske firmaer

Duftende telefoner og etno-raids: Bedriftsantropologer på frammarsj

– Næringslivet er oppskrytt! Antropologer må markedsføre seg bedre og ikke være redd for å starte en egen bedrift

Oppdaget nisje: IT-antropolog startet eget firma

Hvordan antropologiens blik kan anvendes indenfor indenfor markedsføring

Antrofokus heter et nytt antropologisk firma som blir drevet av antropolog Anne-Marie Christensen. På firmaets hjemmeside finner vi gode beskrivelser av hvordan en kan bruke teorier fra fjerne land for å forstå "oss selv". Jeg ba henne utdype litt. Hun…

Read more

– Mindre rom for å velge bort barn enn noensinne

Mens kvinner i andre europeiske land velger bort familie til fordel for karrieren, holder norske kvinner fødselstallene oppe. Spørsmålet for dem er ikke om de skal ha barn, men når, sier antropolog Malin Noem Ravn til Kilden. Hun har bidratt med det norske kapitlet i antologien Barren states: the population ’implosion’ in Europe, som tar for seg fertilitetsutviklingen i Europa.

Noem Ravn mener at det er “mindre rom for å velge bort barn enn noensinne”:

– Tidligere kunne man til en viss grad begrunne barnfrihet med at man ville ha utdanning og yrkesliv. Ettersom samfunnet så til de grader er lagt opp til at kvinner skal kombinere disse to, er karriere ikke lenger en legitim begrunnelse for å være barnfri.

– Heller ikke det å være uten partner er nødvendigvis en fullgod forklaring på at man ikke får barn. Mens det for 50 år siden var en ulykke å være alenemor, regnes kanskje barnløshet som en større ulykke i våre dager. Ny reproduksjonsteknologi gjør det dessuten mindre legitimt bare å slå seg til ro med at man ikke får barn.

Ifølge Noem Ravns informanter inntreffer det ideelle tidspunktet for å få barn når man har bodd i eget hushold noen år, er ferdig utdannet og har hatt jobb minst ett år, har bodd sammen med eller vært gift med partneren en god stund og har fått reist og drevet med andre selvutviklende aktiviteter en stund:

– Både familielivet og den personlige autonomien settes høyt. Kvinnenes fortellinger om det å få barn handler om det å balansere mellom disse to. Ved å få barn for tidlig forsømmer du det individuelle selvutviklingsprosjektet. Ikke å ville ha barn når man har nådd et visst nivå av selvrealisering, oppfattes som egoistisk og overfladisk. Man ser for seg at det å få barn forandrer mennesker på en måte de har godt av. Å aktivt velge bort en slik utvikling er mindre moralsk enn å velge den.

– På en måte kan man kanskje si at det individuelle og det relasjonelle kollapser i hverandre; det å få barn blir en del av den individuelle selvrealiseringen. I motsetning til kvinner i andre europeiske land, som tar det som en selvfølge at de må velge mellom barn og selvrealisering, er det å kombinere «det beste av to verdener» selvfølgelig for norske kvinner. Til en viss grad er det også mulig, takket være velferdsstatens ordninger.

Forskeren påpeker at det fins sterke kulturelle føringer på når en bør avslutte singel-livet til fordel for familieliv:

– Ikke å følge løpet blir ikke uten videre akseptert, da må man forklare seg. I tillegg risikerer man jo faktisk å falle utenfor dersom man handler helt annerledes enn omgivelsene. Er man den eneste i vennekretsen som ikke har barn, blir man kanskje ikke invitert på hyttetur lenger. Eller man blir invitert, men føler seg fryktelig utenfor og annerledes som barnfri i et miljø som domineres av småbarn.

Men antropologen understreker at funnene ikke nødvendigvis er representative for hele befolkningen siden mange av informantene tilhører et universitetsmiljø.

>> les hele saken i Kilden

Gravide blir reklameobjekt – om Malin Noem Ravns doktoravhandlimg (Aftenposten, 17.11.03)

SE OGSÅ:

Stort antropologisk forskningsprosjekt: Hvorfor føder europeiske kvinner ikke flere barn?

Doktorgradsprosjekt: Foreldreskap i bio- og genteknologiens tidsalder

Unge fedre er annerledes

Mens kvinner i andre europeiske land velger bort familie til fordel for karrieren, holder norske kvinner fødselstallene oppe. Spørsmålet for dem er ikke om de skal ha barn, men når, sier antropolog Malin Noem Ravn til Kilden. Hun har bidratt…

Read more

I Tromsø: Første professor i urfolksstudier

Bjørg Evjen heter den første professoren i urfolksstudier ved Universitetet i Tromsø, melder Tromsøflaket. Evjen er historiker og har blant annet skrevet en bok om gruvesamfunn på Svalbard, basert på sin doktorgrad i polarhistorie. Hun har også forsket mye på samisk historie.

Det internasjonale mastergradsprogrammet er flerfaglig og inkluderer historie, juss, sosialantropologi og humaniora. En del av studentene har selv urfolksbakgrunn og mange av studentene hevder at deres forskning kan hjelpe til med å trekke minoritetene frem i lyset – både for å gjøre dem mer bevisst sine rettigheter, men også for å gjøre myndighetene bevisst deres tilstedeværelse, sier Evjen.

Mastergradsprogrammet bruker et begrepet urfolk fleksibelt, leser vi. Det er nemlig store lokale forskjeller for hvorvidt en folkegruppe anerkjennes som urfolk, sier professoren:

– Vi har ikke kommet så langt at alle har godtatt FNs definisjon av urfolk, derfor godkjenner vi også at folk velger å studere minoriteter som ikke har urfolksstatus. Studiet passer både for studenter med urfolksbakgrunn, og studenter som ikke har det.

– Studenter som vil forske på minoritetsgrupper kan dermed ta urfolksstudier. Slik kan studenter fra India forske på Adivasi, selv om dette er folkegrupper som ikke er offisielt anerkjent som urfolk av indiske myndigheter.

>> les hele saken i Tromsøflaket

Mer om Bjørg Evjen:

Kull, karer og kvinnfolk: I sin bok ser Bjørg Evjen på livet i Longyearbyen fra Store Norske Spitsbergen Grubekompani (Store Norske) overtar kullgruvedrifta i 1916 til flyplassen åpner i 1975 (Tromsøflaket, 22.9.06)

Ekteskapsmarked på Svalbard. Gruvesamfunnet på Svalbard var et glimrende ekteskapsmarked, viser Bjørg Evjens bok om den sosiale historien til kullvirksomheten på øygruppen (Finnmark Dagblad, 4.10.06)

Ennå i dag er skallemåling et ømtålig tema i mange bygder, men det har nå gått så lang tid at det er mulig å betrakte hendelsene i en større sammenheng. Det gjør forsker Bjørg Evjen som skriver bygdebok for Tysfjord kommune fra 1870 (Tromsøflaket, 2.10.96)

SE OGSÅ:

Ikke kunnskap om “de andre”, men for “de andre”: For mange blir valg av studier, og lesning av faglig litteratur om samiske forhold en måte å utforske sin egen identitet på – Astri Dankertsen (antropologi.info, 13.9.06)

Open Access to Indigenous Research in Norway: In MUNIN – the digital library of the University in Tromsø, you can download eight master theses in indigenous studies (antropologi.info, 27.11.06)

Bjørg Evjen heter den første professoren i urfolksstudier ved Universitetet i Tromsø, melder Tromsøflaket. Evjen er historiker og har blant annet skrevet en bok om gruvesamfunn på Svalbard, basert på sin doktorgrad i polarhistorie. Hun har også forsket mye på…

Read more