Det å forsøke å eksportere lek med foreldrene som en fundamental rettighet for barn til resten av verden, dreier seg om en lyst til å sivilisere ”de irrasjonelle innfødte”, mener antropolog David Lancy. Han lar seg provosere over samstemtheten om at foreldres oppmerksomhet overfor barnet burde være noe universelt som skal promoteres verden over, skriver Astrid Meland i Dagbladet (Magasinet)

Lek med barn er nemlig et nymotens fenomen og noe som er fremmed for rundt 75 prosent av jordas befolkning ifølge antropologen. Lancy har tatt opp lek med barn i tidsskriftet American Anthropologist. Lek har alltid vært viktig i alle kulturer, men foreldrene har ikke vært en del av den. Søsken og andre barn, derimot, har vært sentrale, skriver han.

Blant norske barnepsykologer er det enighet om at det er viktig at foreldre involverer seg med lek med barna for å bygge tillit og positive relasjoner.

- I psykologien er det en selvfølge at mor leker med barna. For lite lek kan kanskje barnet til og med bli skadet av. Men bevisene for de positive effektene av lek med foreldre er ikke så entydige som psykologene framstiller det, funnene er heller blandet og uklare, sier Lancy.

>> les hele saken i Dagbladet

Dagbladet linker også til artikkelen i Boston Globe der Lancy’s paper blir omtalt. Der leser vi at foreldre-barn leken er et biprodukt av dagens kapitalistiske samfunn: Barna må forberedes på kunnskapssamfunnets økonomi og arbeidsmarked.

>> les saken i Boston Globe: Leave those kids alone

SE OGSÅ:

Play as research method - new Anthropology Matters is out

Trendy å være hjemmeværende med barn

Designerklær for barn: “Ønsker å vise hvem de er gjennom barna sine”

Ethnographic study: Why the education system fails white working-class children

Hvorfor folkemord, “etnisk rensning” og diskriminering av minoriterer i en tid med globalisering, demokratisering og økt spredning av idéer om menneskerettigheter? Antropolog Arjun Appadurai tar opp dette spørsmål i sin nye bok Fear of Small Numbers som nå er oversatt til svensk.

Appadurai mener majoritetens redsel for minoriteten er sentral her, får vi vite i anmeldelsen av boka i Svenska Dagbladet.

Anmelder Hans Ingvar Roth skriver:

I Appadurais förklaringsmodell representerar fåtalet (eller minoriteten) det enda lilla hinder som skiljer majoriteten från att uppnå en totalitet eller ”en total renhet” vilket kan förklara den rädsla och vrede som kännetecknar många nationella och etniska majoriteters relationer till olika minoritetsgrupper. Rädslan över att man som majoritet kommer att reduceras till en minoritet finns nämligen ständigt och jämt närvarande medan vreden inriktar sig på faktumet att det nationella livet inte är totalt genomsyrat av den egna kulturen. Denna vrede hos majoriteten stegras alltmer ju mindre minoriteten är; majoriteten blir särskilt förödmjukad av att en liten grupp kan förhindra ens totala dominans i samhällslivet.

I denna föreställning ligger också fröet till etniska rensningar och folkmord, menar Appadurai, eftersom majoritetens latenta och ofta återkommande längtan efter en exklusiv dominans kan anta destruktiva uttrycksformer i prekära lägen. Av denna anledning har etablerandet av rättssamhällen och mänskliga rättigheter blivit en särskilt viktig uppgift för världssamfundet just för att förhindra att majoritetsbefolkningarna utnyttjar demokratiska system till att förtrycka minoriteter.

Og denne redselen for minoriteten er blitt større i globaliseringens tidsalder som forenkler minoritetenes transnasjonale samarbeid i kampen om rettigheter:

Enligt Appadurai har ”globaliseringens logik” inneburit en allt större ovisshet och frustration hos olika majoritetsbefolkningar, inte minst hos de majoriteter som identifierat sig med en nationalstatstanke där credot varit en stat, ett folk, ett språk och ett entydigt avgränsat territorium. Osäkerheten är dock mer spridd än så. Den kan även hemsöka majoritetsbefolkningar som lever i moderna liberala statsbildningar vilka har definierat begrepp som samhällstillhörighet, medborgarskap och minoritet utifrån konstitutionella principer, nationell statistik och folkräkningar.

I en globaliserad värld som alltmer kommit att domineras av några få megastater, oreglerade ekonomiska flöden och fluktuerande migrationsströmmar har många majoritetsbefolkningar uppfattat sig som mer och mer kringskurna och marginaliserade. När denna sociala ovisshet också blivit sammankopplad med andra farhågor, som oron inför växande ekonomiska klyftor, stegras behovet hos majoriteten att finna konkreta syndabockar. I ett sådant samhällsklimat kan oron och frustrationen lätt riktas mot ländernas ­minoritetsgrupper eftersom globaliseringens krafter i sig själva är så diffusa och svårgripbara.

Rädslan inför de fåtaliga framalstras således på grund av att minoriteter antas utmana majoritetens identitet och kulturella gränsdragningar, och inte minst genom att minoriteterna antas vara sammanlänkade i transnationella nätverk. I ljuset av de förbättrade globala kommunikationsnäten har ett större transnationellt samarbete kunnat utvecklas mellan skilda minoritetsgrupper, vilket inneburit ett mer koordinerat och kraftfullt agerande gentemot olika majoriteters politiska inflytande. Att mänskliga rättighetsdeklarationer fått en stegrad global betydelse har även medfört att suveräniteten hos nationalstaten blivit alltmer ifrågasatt, något som illustreras av FN:s större beredvillighet att överväga och utföra humanitära interventioner.

>> les hele anmeldelsen i Svenska Dagbladet

Jeg har tidligere omtalt boka, se Interview with Arjun Appadurai: “An increasing and irrational fear of the minorities”

En tredjedel av Danmarks sykehusleger kommer fra utlandet. Og det vil komme mange hundre flere i de kommende årene. Regioner og sykehus rekrutterer dem aktivt. Uten de utenlandske legene “kunne danskerne godt glemme alt om kortere ventetider og kvalitetsreform og bedre service” skriver Berlingske Tidende:

I øjeblikket arbejder ca. 1500 udlændinge som læger på de danske hospitaler. Det er omkring en tredjedel af sygehuslægerne. Og på det seneste er også Forsvaret begyndt at rekruttere læger fra især Polen.

Men der er stadig flere end 3400 ledige lægestillinger, og dertil kommer flere tusinde sygeplejersker. Derfor vil det i de kommende år være mere reglen end undtagelsen at blive behandlet og puslet om af mennesker med en anden kultur og et andet sprog end det danske. Det er også helt i orden, mener det store flertal af danskere.

Kun en tredjedel av de utenlandske legene kommer fra de nordiske landene og EU. De fleste leger kommer fra Irak.

På sykehusene er en stort sett fornøyd med disse legene, bortsett fra en del språkproblemer. Antropolog Grete Brorholt som har vært leder av et integreringsprosjekt på Hvidovre Hospital krever derfor en bedre språkopplæring, gjerne en mentorordning.

>> les hele saken i Berlingske Tidende

SE OGSÅ:

Når velferdsstaten møter verden - antropolog med ny bok om større antall utenlandske sykepleiere og leger i sykehjem og sykehus

Nanette Andersen skal om en drøy måned dra til Sør-Afrika for å studere “forestilt fare” i Gated Communities i Sør-Afrika. Gated communities er avgrensende boområder med murer og vakter. På bloggen i Nyhedsavisen presenterer hun prosjektet for sitt “speciale":

Hvad skal jeg så undersøge? Jo jeg skal undersøge “forestillet fare"- og altså håndteringen af fare i Cape Towns Gated Communities. Et Gated community er et bofællesskab som er baseret på fysisk sikkerhed, dvs. at der er vagter, mure og andre teknologiske sikkerhedsløsninger i området.

Jeg vil undersøge:

- Hvilke forestillinger har beboerne om fare?

- Hvordan opstår og påvirkes forestillet fare gennem sociale relationer?

- Hvad betyder det for folk, at bo i et gated community i forhold til deres følelse af sikkerhed?

- Hvordan navigerer beboerne mellem omgivelserne udenfor og inde bag murene i dagligdagen?

Dvs. at jeg både skal arbejde med den psykologiske kognition, samt adfærd, påvirkninger og sammenhængene mellem disse.

Som de fleste antropologer har hun allerede et personlig forhold til regionen hun skal dra til: Hun har tidligere vært sørafrikansk gift og har reist landet rundt med sin ryggsekk.

Hun har tenkt å blogge mer fra Cape Town.

>> les hele saken i Nyhedsavisen

SE OGSÅ:

Ethnographic Research: Gated Communities Don’t Lead to Security

Thomas Hylland Eriksen: “Jakten på trygghet gjør oss utrygge”

Voksende slumområder, nye former for apartheid

Prinsesse Märtha Louise vil starte en ny alternativ skole, for blant annet lære folk å komme i kontakt med engler. Mens PR-rådgiver Hans Geelmuyden mener at slike utspill skaper en avstand til kongefamilien, betegner antropolog Aina Engtrø Solem prinsessens tro på noe overnaturlig - på spøkelser, engler og hjelpere som svært utbredt. Ifølge Solem er Märtha Louise slett ikke ekstrem, leser vi i Adressavisa.

Antropologen skrev sin hovedoppgave ved NTNU om healere i Trondheims-området og sier:

- Gjennom arbeidet mitt kom jeg borti en svensk healer som hadde flere tilhengere i Trondheim. Hun hevdet at hun kunne helbrede ved hjelp av energier hun hadde fått fra overjordiske vesener. En amerikansk guru snakket om pleiadefolk og om muligheten til å endre en persons DNA.

- Når jeg leser nettsiden til Märtha Louise, fremstår hun som relativt nøktern. Hun er jo en kristen prinsesse, og snakker om engler. Det er veldig vanlig i alternative miljøer, og det er noe folk kan svelge.

>> les hele saken i Adressa

Til Aftenposten sier sosialantropolog Tian Sørhaug at utspillet har sammenheng med Harry Potter-hysteriet. Han tror mange vil se prinsessens nyreligion som en videreføring av en naturlig kulturell strømning.

SE OGSÅ:

Forsket på hvorfor markedet for healing vokser

- Moderne arbeidsliv er preget av new age

Magi og trolldom i Hallingdal: Pass deg for Haugafolket!

For mer forskning på “det esoteriske”

New book: Divination and Healing: Potent Vision

Hansen, Kenneth (2006): A better life in a better world. The search for community and well-being among spiritualists in contemporary London

For å gjøre antropologisk baserte virksomheter mer synlig overfor den offentlige og private sektor har Anne-Marie Christensen startet opp et nordisk nettverk for erhvervs- og bedriftsantropologer.

Flere og flere antropologer jobber som selvstendige næringsdrivende, mange har sitt eget konsulentbyrå, men de har lite kontakt med hverandre:

"Et nordisk netværk for selvstændige antropologer kunne sparre med hinanden og eventuelt tilbyde virksomhederne nordiske antropologiske projekter", skriver Anne-Marie Christensen (som driver firmaet Antrofokus heter nå Etnovator) i en epost til meg.

Hun forklarer:

Formålet med netværket er at styrke antropologisk baserede virksomheders synlighed overfor den offentlige og den private sektor.

Dette skal bla. ske gennem:

- Trendspotting: antropologien i nye erhvervsfelter

- Faglig som forretningsmæssig sparing (fra akademia til business)

- Udførelse af større forretningsopgaver i netværket eller udvikling af fælles nordiske projekter.

Ideen er at netværket (Nordic corporate antropologists) på sigt skal have sin egen hjemmeside, som præsenterer netværkets kompetencer, igangværende projekter, som kan virke til inspiration for kunder. Det skal også være en præsentation af, hvad andre virksomheder har fået ud af at bruge et antropologisk firma etc. Internt på hjemmesiden skal der være mulighed for e-diskussioner, networking etc i et lukket forum.

Foreløpig vil nettverkets hjemmeside være her på antropologi.info. Jeg har allerede installert et forum der en kan diskutere og presentere seg selv. Forumet vil kun være tilgjengelig for nettverkets medlemmer.

Anne-Marie Christensen og jeg er blitt enige om at jeg skal ta meg av registreringen. Alle som er interessert i å være med sender en epost til meg med navn på bedriften / firmaet. Gjerne bruk kontaktskjemaet.

SE OGSÅ:

Trendethnography - Nytt antropologisk firma

- Godt marked for antropologiske firmaer

Duftende telefoner og etno-raids: Bedriftsantropologer på frammarsj

Oppdaget nisje: IT-antropolog startet eget firma

- Næringslivet er oppskrytt! Antropologer må markedsføre seg bedre og ikke være redd for å starte en egen bedrift

Oversikt over antropologiske konsulentbyråer

Mer enn halvparten av de 15-17årige på Grønlands østkyst har prøvd å ta sitt eget liv. Ifjør tok 40 menn og 18 kvinner selvmord. Grønland har fortsatt verdens høyeste selvmordstall (i forhold til innbyggertallet). - Selvmord er både en gammel tradisjon og en rettighet i arktiske strøk, sier antropolog Rane Willerslev til Kristeligt Dagblad.

Antropologen forsker på "selvmordsadfærd" i Arktis. Og overalt er mønsteret det samme: Det er stortsett unge menn mellom 16 og 30 år som tar sitt eget liv (eller prøver det). Han mener det feil å tro at selvmordene utelukkende kan forklares med ikke-fungerende familiemønstre, alkoholmisbruk og seksuelt misbruk som følge av "kulturtap". Litteraturen viser at selvmord også fant sted på 1800-tallet, sier han.

Vi leser:

Han peger på, at selvmord anses for en fundamental rettighed i de arktiske egne, og at reinkarnationstankegangen mange steder fortsat trives. Man har således en forestilling om, at selvmordet er en offergave til ånderne selv i de folkeslag, der er kristne. Her er selvmord blot mere tabuiseret end i de befolkningsgrupper, der fortsat har en naturreligion.

Men uanset hvilken gruppe, der er tale om, bliver ungdomsselvmordene betragtet som asociale. Det vil sige, at det er en uacceptabel handling, at en ung mand, der lige er blevet forladt af kæresten, går ud og hænger sig uden at informere nogen.

Fra gammel tid var selvmord en løsning blant gamle som følte seg som belastning for fellesskapet, leser vi.

>> les hele saken i Kristeligt Dagblad

Saken er en del av en større artikkelserie som heter Grønlands børn: Kristeligt Dagblads journalist Karin Dahl Hansen har besøkt byen Tasiilaq i Ammasalik kommune i Østgrønland der barn "lever under forhold, der er svære at fatte". Journalisten har en egen blogg om Grønlands børn.

SE OGSÅ:

Selvmord blant urfolk: Hva fremmer menneskenes sikkerhet i arktiske strøk?

Shanghai: Study says 1 in 4 youths thinks about taking own life

Den ukjente fattigdommen på Nord-Grønland

Rethinking Nordic Colonialism! Nordisk kolonialhistorie fram fra glemselen

Inuit language thrives in Greenland

International Polar Year opened - Anthropologists involved

Ny rapport: Barn og unge fra nasjonale minoriteter. En nordisk kunnskapsoversikt

Antropolog Karin Ask stille på nettmøte i Dagbladet.no om situasjonen i Pakistan etter stormingen av den Røde moskeen. Hun måtte nok nyansere endel oppfatninger blant Dagbladets lesere, for eksempel her:

Hvilke syn har muslimer på vesten?
Hva mener de om oss som ikke tror på det samme som dem?
Innsendt av: Zaria

Antagelig like mange ulike syn som "vi" har på "dem"...

K. Ask

>> les svarene på dagbladet.no

Jeg fant ikke mye om Katrin Ask på nettet bortsett fra kronikken Bomber og brød i Bistandsaktuelt (om Afghanistan, skrevet sammen med Bente Damsleth). På Asks hjemmeside (Christian Michelsens institutt CMI) kan en laste ned to papers som begge også handler om Afghanistan:

Afghanistan and Civil Society (skrevet sammen med Kristian Berg Harpviken og Arne Strand)

Humanitarian challenges in Afghanistan: Administrative structures and gender and assistance (skrevet sammen med Arne Strand og Kristian Berg Harpviken)

SE OGSÅ:

Criticizes the "apathy of anthropologists toward the human rights situation in Balochistan"

Både i Sverige og Danmark fortier en vold og seksuelle overgrep innenfor majoritetssamfunnet. Vi vet for lite om voldelige hvite menn, sier sosiolog Keith Pringle i et intervju med Webmagasinet Forum for kjøn og kultur. Pringle har kartlagt kunnskapen som fins om menn i Europa. Han fant ut at de skandinaviske landene henger etter i forskningen om menn og vold.

Han mener at vi trenger kunnskap om hvorfor menn begår vold mot kvinner, barn og mot andre menn. Denne volden er nemlig et utbredt problem - også i landene som ser seg selv som likestilte som de nordiske landene:

- De nordiske lande bliver ofte fremstillet i et særligt positivt lys, når det gælder politik ifht. klasse, køn, etnicitet, alder, handicap og seksualitet. Men i de senere år har kritikere påpeget, at ryet som et entydigt godt ”forbillede” er falsk. For det store fokus på demokrati og velfærd sker på bekostning af smallere områder som fx køn og magt, kønsidentitet og etnicitet.

- Både i Sverige og Danmark ønsker man ikke at se, hvad der sker inden for ens egen etniske gruppe, når det gælder vold og seksuelle overgreb mod børn. Man lukker øjnene. I Storbritannien er det derimod mere accepteret blandt forskere og professionelle socialarbejdere, at seksuelle overgreb mod børn primært bliver begået af mænd og drenge generelt uden særligt fokus på etniske mindretal.

- I Danmark og Sverige er der blinde pletter, når det gælder vold udøvet af den etniske majoritet, nemlig ”hvide” svenskere og danskere. Der er indgået en form for ubevidst overenskomst om, at man som etnisk majoritet er mindre voldelige end ”de andre”. Jeg har mødt tilsvarende holdning hos danske studerende på det sociale område i øvrigt.

Hvorfor er det slik? Pringler peker på nordiske særtrekk:

- De nordiske lande har en historie, som bygger på homogene værdier og konsensus-politik, og de har en rodfæstet tro på egen velfærdsstruktur, sammenlignet med de langt mere individuelle og konfliktorienterede tilgange i Storbritannien. Men det er den samme britiske individualisme, der giver plads til forskelligheder og større opmærksomhed over for manglende ligestilling, når det gælder køn, race, alder, handicap og seksualitet.

Den dynamik, som gør den nordiske velfærdsmodel så stærk, begrænser altså samtidig systemerne, når det drejer sig om håndtering og anerkendelse af social ulighed på en række minoritetsområder.

- Jeg tror, at den kulturelle arv i Danmark skaber modstand mod sociale analyser ud fra et magtperspektiv. For styrken i den liberale individualisme og den dominerende gruppes trang til at påberåbe sig frihed, kan nemlig kun opretholdes gennem fravær af magtanalyser, analyser som netop vil kaste lys på de centrale kløfter i det danske samfund. Efter min mening tænker vi alt for lidt i de borgerrettigheder, som især mindretal bør have i samfund som de skandinaviske.

>> les hele saken i Webmagasinet Forum for køn og kultur

SE OGSÅ:

Æresdrap og dovaner: Kun innvandrere har kultur

Æresdrapsdebatten: Manglende kunnskap eller uttrykk for norsk nasjonalisme?

Ny bok: De fleste drap begås av vestlige menn med gammeldags æresbegrep

Vår tause aksept av drap: Kan de norske "familietragediene" skyldes at enkelte menn ikke takler den raske likestillingen? Det er på tide vi ser på oss selv (Per Kristian Bjørkeng, Aftenposten, 23.12.05)

Har studert norsk forståelse av vold og minoriteter

Antropolog Sidsel Mæland har lagt en fin hjemmeside om sin forskning på norske basehoppere. Vi kan se en ganske skremmende video der basehopperne hopper rett i døden (virker som). "Girlpower" hører vi noen rope mens jentene kaster seg utfor stupet.

Forskeren har ikke hoppet selv men har sittet utallige timer på forskjellige landingssteder, bodd sammen med hopperne under feltarbeidene, og intervjuet 16 av de mest aktive utøverne, leser vi.

Sidsel Mæland har også lagt ut flere artikler.

>> besøk Sidsel Mælands hjemmeside base-research.com

SE OGSÅ:

Skrev magisteroppgave om fanatiske fugletittere

Forsker på Trillemarka-konflikten